Oreotrifli

oreotrifli

Oreotrifli med friske bær

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den lækreste oreotrifli med friske bær, vaniljeskum og chokoladeskum. En rigtig god og frisk sommerdessert.

Ingrediensliste

  • 200 g. oreo
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 spsk. flormelis
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 400 g. jordbær
  • 125 g. blåbær

Fremgangsmåde

  1. Knus oreo i en pose med en kødhakker.
  2. Pisk fløde luftigt (ikke for stift). Rør creme fraiche, vaniljesukker, citronsaft og flormelis i.
  3. Kom halvdelen af cremen i en anden skål og rør kakaopulver i den ene skål.
  4. Skyl blåbær og jordbær og hak jordbærrene.
  5. Anret nu fire glas. Kom knust oreo i bunden, herefter vaniljeskum, friske bær, chokoladeskum, knuste oreo og slut igen af med bær. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på oreotrifli med friske bær

Her får du en let og hurtig opskrift på oreotrifli med friske bær. Den består af en bund af knuste oreos, vaniljeskum, friske jordbær og blåbær samt chokoladeskum. Desserter som denne er altså bare en sikker vinder.

Trifli er altid bedst, når de er frisklavet, da kiksen så er sprødt. Men hvis du gerne vil være så forberedt som muligt, så kan du lave vaniljeskum og chokoladeskum på forhånd. Derudover kan klargøre bærrene ved at skylle dem og hakke jordbærene.

Desserter med oreo er altid en god ide. Oreo er bare en virkelig god kiks som giver en god sprødhed og kraftig og let saltet smag til de søde cremer og de friske bær. En rigtig god sommerdessert som kan serveres på terrassen eller altanen.

Den her opskrift med oreo er blandt vores favoritter, da den er sprød, cremet, syrlig og sød. Elsker du også desserter med oreo? Så bør du prøve vores lækre cheesecake med oreo. Du finder opskriften lige her. Vi har også en god opskrift på Oreoislagkage, som også er en god ide til dessert. Den finder du opskriften på lige her. 

oreotrifli

Husk endelig at følge med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

 

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag