Peinirli med pepperoni

Peinirli med pepperoni

Opskrift til stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

15 timer

Samlet tid

15 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Lækre bådformede pizzaer, også kaldet peinirli. Vi har her lavet dem med hjemmelavet tomatsauce, mozzarella, pepperoni og frisk basilikum.

Ingrediensliste

  • Koldhævet pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Tomatsauce

  • 3 store tomater
  • 1/2 spsk. hvidvinseddike
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 dl. vand
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 35 g. tomatpure
  • 1/4 bundt frisk basilikum
  • Topping

  • 125 g. frisk mozzarella
  • 50 g. pepperoni
  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i koldt vand. Tilsæt salt og mel og rør hurtigt dejen sammen med en spiseske. Sæt på køl i cirka 15 timer. Har du ikke tiden, så kan du lave denne pizzadej istedet for.
  2. Hak nu alle ingredienser til tomatsaucen groft. Kom det i en gryde og lad det simre med låg ved lav varme. Desto længere tid den får lov at simre, desto mere smag udvikler den. Når den er afkølet blendes den med en stavblender.
  3. Tænd ovnen på 240 grader varmluft. Opvarm en bageplade.
  4. Når dejen har hævet drysses der med masser af hvedemel eller durummel på bordet. Herefter deles dejen i 2 ligestore boller. Form dem som en ubåd og sno enderne. Læg dem over op et stykke bagepapir.
  5. Smør tomatsauce på dejen. Kom herefter mozzarella og pepperoni på.
  6. Placer bagepapiret med dine peinirli på den brandvarme bageplade. Bag pizzaerne I 8-9 minutter.
  7. Server med frisk basilikum på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på peinirli med pepperoni

Vi har lavet en anden version af pizza med vores koldthævede pizzadej, der ikke kræver æltning. Har du ikke tiden til at lave en koldthævet dej, så kan du sagtens bruge vores opskrift på almindelig pizzadej. Peinirli er en bådformet pizza, der har lidt højere kanter, så der kan tilføjes mere fyld. Vi har toppet den med hjemmelavet tomatsauce, mozzarella, pepperoni og frisk basilikum. En virkelig lækker kombination af sprød bund og top.

De små pizzabåde er også en rigtig god ide til madpakken, hvis nu der skulle være rester tilbage fra aftensmaden.

Hvis du ikke har tiden til selv at lave den gode pizzasauce, så kan du med fordel blot købe en. Det smager også godt. Den vanvittige sprøde pizzabund sørger for at det bliver den lækreste peinirli uanset hvad.

Den nemmeste aftensmad

Det tager et splitsekund at mikse dejen sammen dagen inden. Derefter skal den koldthæve i mindst 15 timer, hvorefter det tager 10 minutter at gøre dem klar til ovnen. Dét er altså bare nem aftensmad!

Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag