Pestosnurrer Pestosnurrer Opskrift til 244872 stk. Opskrift til 24 stk. Forberedelsestid 2 timer Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 2 timer og 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på lækre pestosnurrer, som kan fyldes med din yndlings pesto. Du kan lave din egen pesto eller du kan bruge en færdiglavet. Uanset hvad, så lover vi, at du får de lækreste små snurrer, som er perfekte som kuvertbrød, madbrød eller bare som små brød til aftensmaden. Ingrediensliste 25 g. gær 4 dl. kærnemælk 1,5 tsk. salt 0,5 spsk. sukker 1 stk. æg 0,75 dl. raps- eller solsikkeolie 700 g. hvedemel Fyld 250 g. grøn pesto 2 pk. frisk mozzarella Fremgangsmåde Lun kærnemælken i mikroovnen eller i en gryde. Bare hold øje med den i en gryde og at den ikke bliver for varm. Hæld mælken over i en skål og opløs gæren her i. Tilsæt salt, sukker, olie og et sammenpisket æg. Tilsæt hvedemel lidt af gangen og ælt dejen godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Vi rører dejen på maskine og bruger ca. 650 g. hvedemel. Sæt dejen til hævning i 1,5 time et lunt sted tildækket med et fugtigt viskestykke. Du kan også vælge at koldhæve dejen. Så skal du blot bruge 10 g. gær og så sætte dejen på køl i minimum 15 timer. Drys mel på bordet, og hæld dejen ud på bordet. Del den i to. Tag først den ene klump dej og vend den godt i mel og rul ud til et til en firkant på cirka 25×40 cm. Det behøver ikke at være perfekt, jo mere rustikt desto bedre. Det samme gør du med den anden klump dej. Smør nu pesto på og fordel 2/3 del af osten (riv den fra hinanden) på halvdelen af firkanten, og fold den anden halvdel ind over. Brug en pizzaskærer til at skære lange strimler og snur’ dem og læg dem på en bageplade. Riv resten af osten ovenpå snurrerne og lad dem efterhæve 20 minutter. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft. Bag dem i ovnen i 8-12 minutter. Hold øje med dem, da ikke alle ovne varmer ens. Lad dem afkøle på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pestosnurrer Opskrift på de bedste og lækreste pestosnurrer. Man kan bruge lige præcis den pesto man har lyst til, men i den her opskrift har vi brugt en grøn pesto. Du kan også prøve med peberfrugtpesto eller rød pesto. De er super lækre og er perfekte som kuvertbrød, til madpakken eller blot som en lille snack. LÆS OGSÅ: Pizzasnegle Brug pestosnurrer som madbrød eller kuvertbrød Måske du har lavet kanelsnurrer før? Det er jo egentlig det samme princip, blot at disse er lavet med pesto. Snurrer er så fine at bruge som madbrød, kuvertbrød eller som flutes til aftensmaden. Vi har før serveret dem på en stor buffet og de pynter bare så fint. De er også super gode som hjemmebagt brød til en mild suppe, da pestoen komplimenterer en mild suppe rigtig fint. Hvilken pesto anbefaler I? Som sagt kan du bruge lige præcis den pesto du har lyst til. Vi har her brugt en købt basilikumspesto, men du kan også bruge en hjemmelavet. Det vil eksempelvis være super lækkert med ramsløgspesto eller persillepesto også. Opbevaring og frysning af pestosnurrer Du kan sagtens fryse dine pestosnurrer ned. Lad dem afkøle helt og pak dem herefter i fryseposer med 3-4 stk. i hver, så er de nemlig nemme at tage op. Ved optøning, så tages de op 1-2 timer før de skal bruges. Tag dem ud af posen og læg dem på en bagerist. Læg evt. et viskestykke over. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Lun dem 4-5 minutter i ovnen. Hvis de blot skal opbevares og du ikke vil fryse dem ned, så kan du enten gøre det i køleskabet eller ved stuetemperatur. Bagværk bliver hurtigere tørt, når det er i køleskabet, så vi anbefaler at have dem i en pose på køkkenbordet. De kan holde sig 2-3 dage. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej, Det er lidt en smagssag. De kan sagtens spises kolde, men vi varmer dem gerne på brødristeren 🙂 Kh Svar