Porretærte med hytteost og skinke

Opskrift til tærte Opskrift til 1 tærte

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker porretærte med hytteost og skinke. Tærter er så nemme at lave og kan fyldes med lige præcis det du har lyst til.

Ingrediensliste

  • Tærtedej

  • 100 g. hvedemel
  • 70 g. speltmel
  • 100 g. smør
  • 1 stk. æg
  • salt
  • Fyld

  • 200 g. skinkestrimler
  • 5 stk. æg
  • 250 g. hytteost
  • 1 stk. porre
  • salt/peber
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Først laves tærtedejen. Skær smør i små tern.
  2. Bland alle ingredienserne i en skål. Start med at samle dejen sammen med hænderne.
  3. Ælt dejen sammen til du har en sammenhængende dej. Den begynder at samle sig jo mere du ælter.
  4. Sæt dejen på køl i 30 min.
  5. Rul dejen ud i lidt hvedemel til en cirkel med diameter på 24-25 cm. Placer i et tærtefad (Ø22 eller Ø23). Skær overskydende tærtedej af. Prik bunden med en gaffel.
  6. Forbag bunden i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 10 minutter.
  7. Pisk æg sammen med hytteost, salt og peber.
  8. Rens porre og skær i tynde skiver (tør porrer godt af, hvis de er blevet meget våde. Ellers kan det give en våd tærte til sidst).
  9. Bland æggeblandingen med skinke og porrer.
  10. Fordel fyldet ud på tærtebunden.
  11. Bages ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter.
  12. Tag tærten ud og lad den køle af 5-10 minutter inden den spises.
Bedøm denne ret

Nem opskift på porretærte med hytteost og skinke

En super nem og lækker opskrift på en grov porretærte med hytteost og skinke. Tærter er nem aftensmad eller frokost, da det kan spises både varmt og koldt. Den her tærte variant med porrer, skinke og hytteost er helt fantastisk. Og så mætter den utrolig godt!

Server denne milde tærte for familien til aftensmad. Den vil smage rigtig godt sammen med en nem grøn salat og evt. en hjemmelavet dressing. Du kan lave en hjemmelavet tærtebund eller du kan bruge en færdiglavet bund. Vi har selv en travl hverdag og vi ved, at det ikke altid er realistisk at lave alt fra bunden. Så nogle gange må man altså godt vælge den nemme løsning. Hvis du vælger at lave en hjemmelavet bund, så kræver det blot få ingredienser. Vi har kommet lidt groft mel i for at gøre den lidt sundere og for at få den til at mætte mere.

LÆS OGSÅ: Se alle vores tærteopskrifter her

Porretærte med hytteost og skinke

Tærte med porrer og skinke

Det her er en utrolig nem og lækker opskrift på tærte med porrer, skinke og hytteost. En helt fantastisk kombination, som mætter godt. Har du prøvet med hytteost i tærte? Det smager skønt og er samtidig med til at øge proteinindholdet, så den mætter godt.

Server tærte til aftensmad, frokost eller på en buffet. Det er virkelig nemt at lave og så kan det spises både varmt og koldt, hvilket vi elsker. Derfor egner resterne sig rigtig godt til madpakken eller til frokost dagen efter.

Porretærte med hytteost og skinke

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

  1. Hvilket mærke tærtefad bruger I? Jeg kan simpelthen ikke finde et fad i den størrelse I skriver i opskriften.

  2. Dette er en af mine yndlings-opskrifter på tærte.
    Den er så lækker, også at have i fryseren til nem madpakke..

  3. Hejsa.
    Kan jeg mon bruge grahamsmel istedet for speltmel i tærtedejen?
    Tak for en masse dejlige opskrifter😊
    Bedste hilsner herfra😃

Skriv en kommentar