Rabarberkage

Rabarberkage
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

50 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en svampet, nem og simpel rabarberkage. Sådan en kage med rabarber skal selvfølgelig serveres med creme fraiche eller is.

Ingrediensliste

  • 200 g. smør
  • 350 g. sukker
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 5 stk. æg
  • 1,5 dl. mælk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 250 g. hvedemel
  • 50 g. kartoffelmel
  • 250 g. rabarber

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  3. Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter.
  4. Tilsæt ét æg af gangen og pisk godt.
  5. Vej hvedemel, bagepulver og kartoffelmel af i en skål.
  6. Sigt de tørre ingredienser i den våde dej og vend det i skiftevis med mælken.
  7. Rens rabarber. Skær i små stykker. Vend rabarber med lidt sukker.
  8. Smør en springform (Ø26) eller beklæd med bagepapir. Fordel dejen i formen.
  9. Fordel rabarberstykker oveni dejen.
  10. Bag kagen på anden nederste rille i ovnen i ca. 40-50 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis den kommer op uden rå dej, så er kagen færdig.
  11. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
  12. Server rabarberkagen med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
Bedøm denne ret

Opskrift på rabarberkage

I dag bringer vi verdens bedste opskrift på rabarberkage, hvis vi selv skal sige det. En svampet, simpel og nem rabarberkage med masser af stykker lækker rabarber. Vi elsker, når rabarbersæsonen endelig rammer, så vi kan bage en masse sager. Denne kage med rabarber er helt fantastisk til eftermiddagskaffen, aftenskaffen eller hvis du blot vil slutte dagen af med et godt stykke kage.

Selve kagen har en simpel vaniljesmag, som kombineret med de små stykker af rabarber, smager helt fantastisk. Server kagen med en klat creme fraiche, flødeskum eller måske en kugle god vaniljeis. Vi elsker nemlig at servere frugtkager med én af de tre ting, da det bare komplimenterer den varme frugt så godt.

LÆS OGSÅ: Tiramisu

Rabarberkage

Kage med rabarber

Hvis du skal bage én kage med rabarber, så vil vi helt klart anbefale denne. En simpel kage, som samtidig er nem og hurtig at lave. Vil du derimod gerne lave lidt andre sager med rabarber, så kan vi også anbefale vores rabarbercrumble eller hjemmelavet rabarbersaft.

Ja mulighederne er uendelige med rabarber! Denne opskrift er også en rigtig god grundopskrift på en frugtkage. Derfor kan du sagtens bytte rabarber ud med andre frugter som blåbær, hindbær, brombær, ribs, æble, pære eller hvad du ellers tænker ville være lækkert. Når efteråret nærmer sig, så ville det nemlig også være rigtig godt med æble. Ellers kan du også prøve at lave en kombination af flere frugter. Det er helt sikkert ikke en dårlig idé!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Kan man lave dejen klar dagen før man bager den, hvis den står på køl? Eller påvirker det ingredienserne? 🙂

Skriv en kommentar