Red velvet kage

Red velvet kage
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker red velvet kage. En red velvet cake er en amerikansk kage, som får den fineste røde farve. Den er smurt med creme.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 150 g. smør
  • 250 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 stk. æg
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g. kartoffelmel
  • 1 spsk. bagekakao
  • 180 g. hvedemel
  • 0,25 dl. rød frugtfarve
  • Creme

  • 100 g. smør
  • 200 g. flormelis
  • 250 g. naturel flødeost
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  3. Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter.
  4. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk godt.
  5. Vej hvedemel, bagepulver, bagekakao og kartoffelmel af i en skål.
  6. Sigt de tørre ingredienser i den våde dej og vend det i skiftevis med mælken.
  7. Kom til sidst frugtfarve eller pastafarve i. Hvis du bruger pastafarve, så tilsæt lidt ekstra mælk, da man ikke skal bruge så meget pastafarve til at farve kagen i forhold til hvis man bruger almindelig frugtfarve.
  8. Smør en springform (Ø22) eller beklæd med bagepapir. Fordel dejen i formen.
  9. Bag kagen på anden nederste rille i ovnen i ca. 40-50 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med den efter 30 minutter. Tjek løbende om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis den kommer op uden rå dej, så er kagen færdig.
  10. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
  11. Nu skal frosting laves. I en skål piskes blødt smør (ikke smeltet), vaniljesukker og flormelis indtil du har en ensartet cremet masse. Pisk herefter naturel flødeost i til din creme er fast og cremet.
  12. Når kagen er afkølet halveres den på midten. Skær den evt. til, hvis den er hævet for meget op. Smør creme både imellem og ovenpå kagen.
  13. Du kan evt. pynte den med frysetørrede jordbær, friske bær eller bare lade den være, som den er.
  14. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på Red velvet kage

Red velvet cake er en amerikansk, rød kage, som er virkelig lækker og nem at lave. Det er faktisk en ret simpel vaniljekage, som får et strejf af kakao og rød farve. Så bliver det den fineste røde kage. Den bliver delt i to og smurt med en flødeostecreme med en god vaniljesmag, som passer perfekt sammen til de simple bunde. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af den. Så kan den også pyntes med friske bær, frysetørrede hindbær eller jordbær eller hakket chokolade på toppen.Vi har blot holdt den simpel, så selve farven og det simple i kagen virkelig kommer til sin ret.

Det er en kage, som kan serveres til alle anledninger på lige fod med en chokoladekage, gulerodskage eller andre kager i den dur. Det er blot en kage, som mange måske ikke kender til. Det er i hvert fald ikke en kage, som vi ofte har fået serveret. Eller som man umiddelbart kan købe ved bagere osv.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på nemme kager

Red velvet kage

Rød amerikansk kage

Den fine røde kage er nok mest kendt i USA, hvor man helt sikkert kan finde den i bagerier, på caféer osv. Men vi danskere har det jo med at tage amerikanske ting til os og denne kage er ingen undtagelse. Hvis du ikke er så meget til flødeostecremen i midten, så kan det også erstattes med flødeskum eller du kan undlade at skære den over. Så kan den også blot toppes med en almindelig hvid glasur.

Red velvet kage

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar