Rejemad med hjemmelavet mayonnaise

Rejemad med hjemmelavet mayonnaise
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en overdådig rejemad med hjemmelavet mayonnaise. Et lækkert stykke smørrebrød med rejer.

Ingrediensliste

  • Rejemad

  • 2 skiver groft brød
  • 2 spsk. smør
  • 200 g. rejer
  • 1 stk. citron
  • 0,25 bundt frisk dild
  • Hjemmelavet mayonnaise

  • 1 stk. æg
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. sød sennep
  • salt/peber

Fremgangsmåde

Hjemmelavet mayonnaise

  1. Put alle ingredienserne op i et højt glas (som ofte hører med til stavblender).
  2. Sæt din stavblender ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend imens du holder blenderen ned mod bunden. Du kan herefter hurtigt se, at den begynder at tykne og ændre farve.
  3. Begynd herefter at bevæge stavblenderen op og ned, indtil du får en tyk konsistens.
  4. Smag til sidst til med salt/peber og evt. lidt mere sød sennep.

Rejemad

  1. Skær brød i skiver.
  2. Varm en pande op med smør. Rist brødskiverne på begge sider.
  3. Anret på en tallerken.
  4. Smør brødet med lidt mayonnaise.
  5. Top med rejer, en klat hjemmelavet mayonnaise og frisk dild.
  6. Skær citron ud i både og server dem til.
Bedøm denne ret

Opskrift på rejemad med hjemmelavet mayonnaise

En ægte luksus rejemad på franskbrød med hjemmelavet mayonnaise, citron og frisk dild. Den absolut bedste rejemad lavet med håndpillede fjordrejer, som kan nydes som en luksus frokost eller aftensmad her i sommermånederne. Det er så vildt hvordan noget så simpelt kan smage så godt. Vi elsker rejemadder og får det gerne ofte i løbet af sommeren. Det er bare smagen af sol og sommer og bruger man nogle lækre rejer, så bliver det kun endnu bedre.

Vi piller enten nogle fjordrejer selv eller køber håndpillede rejer fra den lokale fiskemand. Selvom der er meget pillearbejde ved at pille rejerne selv, så er det også en hyggelig aktivitet, som vi ikke har noget imod at gøre. Som med alt andet, så er der bare noget over det, når det hele er hjemmelavet og man selv har siddet og pillet rejerne.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre stykker smørrebrød

Rejemad med hjemmelavet mayonnaise

Luksus rejemad på franskbrød

Det er i den grad hvad vi kalder for en luksus rejemad på franskbrød. Udover de lækre rejer, så laver vi en hjemmelavet mayonnaise. Det er så nemt og så smager det virkelig godt. Så kan man også selv justere smagen på den. Køb også gerne noget godt franskbrød. Vores favorit er et godt surdejsbrød, som skæres i skiver og smørristes på pande. Det hele skal selvfølgelig toppes med en frisk citronbåd og en håndfuld frisk dild. Så bliver det ikke meget bedre og mere luksus end det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar