Rugbrød med avocado Rugbrød med avocado Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 0 minutter Samlet tid 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på rugbrød med avocado, syltede rødløg og karse. En lækker og smagfuld avocadomad på rugbrød. Ingrediensliste 4 skiver rugbrød 2 stk. avocado 30 g. syltede rødløg 2 tsk. sesamfrø 2 spsk. karse 1 spsk. olivenolie salt/peber Fremgangsmåde Rist rugbrød på en brødrister. Skær avocado i halve og fjern stenen. Brug en ske til at få hele avocadoen ud. Skær i tynde skiver. Fordel avocadoskiver ovenpå ristet rugbrød. Top med syltede rødløg, sesamfrø, karse, et lille skvæt god olivenolie samt masser af salt/peber. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rugbrød med avocado Sådan en gang rugbrød med avocado, syltede rødløg og karse er nok en af de frokoster, som vi har spist mest i løbet af det sidste år. Det er bare nemt at lave, smager godt og mætter godt. Det er bare et ristet stykke rugbrød, som toppes med skiver af avocado, hjemmesyltede rødløg, lidt sesamfrø, godt med salt/peber, et lille skvæt olivenolie og så karse på toppen. Simpelt, men så godt! Så hvis du endnu ikke har knækket koden til den gode avocadomad, så skal du prøve den her version. En rugbrødsmad med avocado behøves nemlig slet ikke at være kedeligt. Og hvis du vil gøre den endnu mere luksuriøs, så kan du lige toppe med et kogt æg, spejlæg eller pocheret æg. Så bliver det nærmest ikke bedre. LÆS OGSÅ: Klik her og se flere ideer og opskrifter på sund frokost Avocadomadder på rugbrød Avocadomadder på rugbrød eller på et godt stykke surdejsbrød skal man ikke undervurdere. Hvis vi er på cafe og der er avocadomadder på menukortet, så er det også stensikkert, at vi bestiller det. Men det er samtidig ikke svært at lave det selv og det kræver kun ganske få ingredienser. Vi har altid syltede rødløg i køleskabet, da det topping som dét, der gør, at maden lige bliver løftet til næste niveau. Et godt drys frisk karse kan man næsten heller ikke undvære, så det har vi også altid. Og så har man altså den bedste avocadomad efter vores optik. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.