Salat med sund tunmousse og avocado

Salat med sund tunmousse og avocado
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Den nemmeste opskrift på en lækker, nem og sund tunmousse salat. Det er super lækkert til både frokost eller som en sund aftensmad. Den er uden husblas og smør, og er derimod lavet med creme fraiche. Det her er en simpel basis opskrift på sund tunsalat, men man kan også sagtens putte lidt chili i den eller frisk rød peberfrugt.

Ingrediensliste

  • Tunsalat

  • 280 g. tun på dåse
  • 5 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • Salat

  • 50 g. frisk spinat
  • 50 g. cherrytomater
  • 0,5 stk. rød peberfrugt
  • 30 g. frosne edamamebønner uden bælg
  • 0,25 stk. rødløg
  • 1 stk. avocado

Fremgangsmåde

  1. Dræn tun for vand. Bland ingredienserne til tunsalaten.
  2. Skyl salat og skær cherrytomater, rød peber og rødløg. Læg det i en skål. Tilsæt edamamebønner. Tag skrællen af den halve avocado og skær tynde strimler. Læg den på bowlen og læg til sidst tunsalaten på toppen. Pynt evt, med persille eller dild.
  3. Server evt. salaten med lunt brød.
Bedøm denne ret

Opskrift på salat med sund tunmousse og avocado

En super lækker og nem opskrift på en salat med  sund tunmousse uden husblas og smør. I stedet for smør, så er den lavet med creme fraiche. Men den kan også laves med skyr, hvis du gerne vil have proteinindholdet en smule op.

Server den sammen med en god salat og så har du en nem og sund frokost eller aftensmad. Hjemmelavet tunsalat smager altså bare godt og så kan man tilsætte lidt ekstra ting i den i forhold til hvilken slags smag man vil have. Vi kan godt lide smagen af rødløg i vores, men man kan også tilsætte kapers, æg eller lave det til en spicy tunsalat ved at tilsætte lidt chilisauce.

Tunsalaten kan også sagtens bruges i en sandwich eller serveres sammen med pasta. Det er kun fantasien som sætter grænser.

LÆS OGSÅ: Sunde sandwichbrød

Salat med sund tunmousse og avocado

Vi har også lavet denne variant ud af samme opskrift. Her har vi skiftet edamamebønnerne ud med revet gulerod.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa
    Vi lavede den i går med gulerødder i stedet bønner og det smagte vildt godt??
    Men syntes creme fraichen gør det lidt vandet. Er der et godt råd til, hvordan man får det mere fast som jeres på billedet?
    I har nogle mega gode opskrifter ??
    Mvh Tina

    1. Hej Tina,

      Der kan være stor forskel på mærkerne af creme fraiche og hvor vandet de er.
      Vi bruger en 38%, som er meget fast 🙂

      Kh

  2. Ser godt ud, og noget nemmere end den jeg plejer at lave? Er der nok til 4 Pers. – forret?
    Vh Susanne

  3. Hej igen Mummem?
    Mange tak for dit svar og dit tips/hint med en dressing som passer til ~ fantastisk??
    Vh Susanne

  4. Hejsa. Først tusind tak for alle de gode opskifter der er her på siden, jeg bruger dem rigtig meget. Vi lavede denne tunmousse I lørdags, og den smager himmelsk, så tak igen for jeres store arbejde.

  5. Hejsa, Lækker tunmousse, smagte virkelig godt. Man kan godt bruge cheasy creme fraiche, vi drænede den bare først.

  6. Hej
    Lækre opskrifter du laver. Er det mon muligt at får en beskrivelse af kcal i retterne, det vil hjælpe mig meget, da jeg spiser efter en kostplan
    Pft
    Dbh.
    Vicki

    1. Hej Vicki,

      Du kan se kalorieindhold på alle opskrifter som medlem af Mit Mummum og i vores app 🙂

      Kh

Skriv en kommentar