Stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk med persillesovs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder. En omgang stegt flæsk er så lækker aftensmad.

Ingrediensliste

  • Stegt flæsk

  • 800 g. flæsk i skiver
  • salt
  • Persillesovs

  • 2 spsk. smør
  • 2,5 spsk. hvedemel
  • 4 dl. mælk
  • 0,5 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 bundt frisk persille
  • salt/peber
  • Andet

  • 1000 g. kartoffel
  • 150 g. syltede rødbeder

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  3. Fordel skiverne af flæsk på bagepladen med lidt mellemrum. Drys godt med salt på begge sider.
  4. Sæt flæsken ind i ovnen og giv dem 30-40 minutter. Vend dem 2-3 gange undervejs. Hvis der er meget fedt ved, så kan du hælde det fra undervejs også. Flæsken skal være gylden til sidst.
  5. Nu til kartoflerne. Skræl dem, hvis nødvendigt. Vi bruger nye danske kartofler, som er klargjort. Kom kartoflerne op i en gryde og dæk med vand. Bring kartoflerne i kog, tilsæt salt og skru herefter ned. Lad dem simre i 25-30 minutter alt efter tykkelsen til de er møre. Herefter hældes vandet fra.
  6. Hak persille fint og sæt til side.
  7. Smelt smør i en gryde.
  8. Når smørret er smeltet, så tilsættes hvedemel og der piskes godt med et piskeris til det samler sig.
  9. Tilsæt så mælk lidt ad gangen, imens der fortsat piskes. Bring det i kog og pisk godt.
  10. Juster selv tykkelsen på saucen. Tilsæt evt. mere mælk, hvis du gerne vil have en tyndere sovs.
  11. Smuldr bouillonterning i (den skal ikke opløses i vand inden). Pisk godt.
  12. Tilsæt finthakket persille og smag til med citronsaft, salt og peber.
  13. Varm sovsen godt igennem og server den varm sammen med de kogte kartofler, stegt flæsk og syltede rødbeder.
Bedøm denne ret

Opskrift på stegt flæsk med persillesovs

Danmarks nationalret. Stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder! Så bliver det simpelthen ikke mere dansk. Simpel, men så lækker aftensmad, som slet ikke er svært at lave. Vi elsker sådan en omgang stegt flæsk med nye danske kartofler og en hjemmelavet persillesovs. Selvom vi er glade for mange verdenskøkkener, så er sådan en omgang her nu altid lækker.

Det er en ret, som kan spises både til hverdag og i weekenden. Det er også en ret, som slet ikke er svær at lave selv og som faktisk kræver ganske få ingredienser. Så hvis du endnu ikke har lært at lave den danske klassiker selv endnu, så håber vi, at vi kan inspirere med vores opskrift.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på klassisk dansk mad her

Stegt flæsk med persillesovs

Danmarks nationalret

Det gik op for os, at vi faktisk ikke havde en opskrift på Danmarks nationalret, men kun en opskrift på den panerede udgave. Så det blev vi selvfølgelig nødt til at lave om på, så her får du vores bedste opskrift på en omgang flæsk med persillesovs. Det bliver simpelthen ikke mere dansk end sådan en portion af det her stegte flæsk.

Stegt flæsk i ovn

Men selvom det egentlig hedder stegt flæsk, så tilbereder vi altså flæsken i ovnen. Vi laver stegt flæsk i ovn på bagepapir. Det er en nem måde at tilberede det på og så slipper man for svineriet på komfuret. Flæsken lægges blot på en bageplade og drysses med salt. Herefter kommes det i ovnen og vendes et par gange undervejs. Og så har du altså en omgang lækker og sprød flæsk.

Stegt flæsk med persillesovs

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar