
Sunde squashmuffins
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
35 minutterBeskrivelse
Nem og lækker opskrift på sunde squashmuffins med chokolade. De er glutenfri, laktosefri og er lavet uden hvid sukker.
Ingrediensliste
- 3 stk. æg
- 100 g. dadler
- 1 tsk. bagepulver
- 180 g. mandelmel
- 1 spsk. kokosolie
- 200 g. squash
- 80 g. 70% mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- I en skål kommes æg, dadler og kokosolie i. Blend det hele godt sammen, eksempelvis med en stavblender.
- Riv squash på et rivejern og klem noget af vandet ud af den.
- Hak chokolade groft.
- I æggeblandingen tilsættes mandelmel og bagepulver.
- Herefter vendes revet squash og chokoladen i.
- Dejen hældes herefter op i ca. 14 muffinsforme.
- Bag dine muffins i midten af ovnen i ca. 20 minutter.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle.
Opskrift på sunde squashmuffins med chokolade
Lækker og nem opskrift på sunde squashmuffins med chokolade. En nem sund kage eller sund snack, som vi elsker at bage, når squashsæsonen er her. De er super saftige og er på ingen måde tørre, som nogle sunde kager godt kan være.
De er glutenfri, laktosefri og er lavet uden hvid sukker. De er derimod sødet med dadler, som giver en god sødme til kagerne. De er lavet på ene gode råvarer, som gør, at det er en ideel sund snack. De mætter nemlig super godt og er derfor også gode som madpakkemuffins. Vi har dem i hvert fald med i madpakken.
LÆS OGSÅ: Squashmuffins med vaniljefrosting
Kan jeg bruge andet end squash?
Squash er ligesom hovedingrediensen i disse squashmuffins. Men hvis du gerne vil udskifte dem med noget andet, så kan du sagtens bruge revet gulerod. Så bliver det til lækre, sunde gulerodsmuffins.
På samme måde kan de også laves uden chokolade. Vi elsker blot det lille kick af chokolade, som de har. Det gør, at de bare er ekstra lækre.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hvor mange kalorier er der pr. muffin?
Hej,
Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter i vores app <3
Kh
tror I man kan bruge tørrede dadler, hvis man iblødsætter dem inden? mener jeg I gør i en anden opskrift nemlig!
Hejsa,
Vi bruger de der “friske” fra papæske. Du kan godt bruge nogle fra en pose, hvis du sætter dem i blød inden ja 🙂
Kh
Hei.
Er det mulig å bruke vanlig speltmel isteden?
Hej,
Det tror jeg godt du kan 🙂
Kh
Hej piger. Har i brugt købt mandelmel eller selv blendet 180 g mandler til mel? ?
Hej Camilla,
Vi har lavet vores eget mandelmel 🙂 Det er meget billigere.
Kh
Har I prøvet af fryse dem? Hvordan bliver de af det, når man tager dem op af fryseren igen? ☺️
Hej Tenna,
Du kan sagtens fryse dem 🙂
Knus
Hvor lang tid kan de cirka holde sig og hvordan opbevares de bedst?
De kan holde sig 3-4 dage 🙂
Vi plejer at opbevare dem i køleskabet i en plastikpose. Det bliver de ikke tørre af 🙂
knus