Sundere mælkesnitter

sundere mælkesnitter
Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på sunde mælkesnitter, som er sundere end dem man kan købe i butikkerne. De er lavet uden sukker og består af en sund chokoladekagebund og så har de stadig en god creme i midten. Opbevar dem i en lufttæt beholder eller pakket ind i stanniol eller husholdningsfilm i køleskabet.

Ingrediensliste

  • Bunde

  • 3 stk. æg
  • 100 g. dadler
  • 0,5 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 4 spsk. hvid hvedemel
  • 2,5 spsk. bagekakao
  • Creme

  • 250 g. mascarpone
  • 2 spsk. akaciehonning

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienser til kagebunden undtagen hvid hvedemel og kakaopulver blendes sammen med en stavblender eller i en blender. (vaniljepulver kan udelades)
  2. Herefter tilsættes hvid hvedemel og kakaopulver, som ikke blendes med, men som blot vendes i med en ske eller dejskraber.
  3. En bradepande beklædt med bagepapir gøres klar. Dejen hældes over i bradepanden og fordeles på bagepladen til en rektangel på ca. 20 x 25 cm.
  4. Bages ved 180 grader varmluft i 8-12 min. alt efter din ovns styrke. Fyldet laves i mellemtiden.
  5. Cremen laves ved at blande smage mascarpone til med akaciehonning/agavesirup. Du kan også bruge naturel flødeost.
  6. Når kagen er afkølet deles den i 2 lige store dele og den ene halvdel smøres med cremen, hvorefter den anden halvdel placeres ovenpå.
  7. Kagen sættes på køl i minimum 1 time, men meget gerne natten over, så den kan få lov til at sætte sig helt. Så er den også nemmere at skære ud.
  8. Skæres ud i ønskede størrelser.
Bedøm denne ret

Opskrift på Sundere mælkesnitter

Opskrift på lækre, sundere mælkesnitter bestående af en sund chokoladekagebund og den lækre creme i midten. De er den perfekte sunde snack, når lækkersulten banker på en sen eftermiddag.

Da de er sundere end de normale mælkesnitter, så vil vi ikke lyve og sige, at de er præcis som de ægte, for det er de ikke. Men det er en virkelig god erstatning. Især når man tænker på, at de er lavet uden hvid sukker. 

LÆS OGSÅ: Sunde blomkålspølsehorn

sundere mælkesnitter

Hvad er hvid hvedemel?

Hvid hvede er en fuldkornssort, som er hvid. Så selvom det måske lyder dumt, når vi skriver hvid hvedemel, så er det ikke fordi, at du skal bruge hvedemel, som er hvidt. Du kan få hvid hvede fra mærker som Valsemøllen eller Amo. Vi har kun oplevet at kunne finde det i større supermarkeder eller i Netto, som nogle gange har det som spotvare.

Vi elsker at lave opskrifter på sundere alternativer til søde sager, da det er sjovt at prøve at rekreere velkendte klassikere og fortolke dem på en sundere måde.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hej Katia,

      Det kan de umiddelbart godt, hvis man bruger en vegansk flødeost – vi har dog ikke selv prøvet med det 🙂

      Kh

  1. Hmm, hvorfor bliver mit fyld fuldstændig flydende. Bunde er helt kolde.
    Kun lige rørt det sammen.
    Lavet med mascapone og det flyder fuldstændig ud.

    1. Hej Line,

      Pas på, når du hælder mascarponen ud, at du ikke får alt væsken med og rør det forsigtigt sammen med honning 😀 Vi har aldrig oplevet, at det var tyndt. Ellers kan du sætte cremen lidt på køl inden det smøres på.

      Kh

  2. MUMS! Jeg har før lavet jeres alm. mælkesnitter, som også er super! Desværre har jeg lige nu graviditetssukkersyge og prøver derfor at finde søde snacks jeg kan spise i små mængder uden mit blodsukker går helt amok. De her “sunde” mælkesnitter smager virkelig godt og er også godkendt af sønnen på 8, som ellers er en kæmpe sukkergris ?

  3. Elsker jeres opskrifter, glæder mig til at prøve denne.
    Ang dadler. I skriver “dem i papæsker” er det så medjoul dadler? Mener man kan få andre i papæsker også, så vil lige tjekke i forhold til mængden, da medjoul ofte er størrer end andre dadler.

  4. Til info, har jeg via lifesum regnet ud at der er ca 310 kcal i hver bar, såfremt der bliver lavet 8 stk med opskriften. ?

Skriv en kommentar