Svampet banankage med chokolade

Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en svampet og lækker banankage med chokolade. Banankage er perfekt til eftermiddagskaffen og også en af de nemmere skærekager man kan lave. Banankagen kan også sagtens laves i en stor bradepande.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 3 stk. æg
  • 250 g. sukker
  • 3 stk. banan
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 100 g. smør
  • 200 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  2. Start med at piske æg, vaniljesukker og sukker til en let og luftig blanding. Det tager et par minutter.
  3. Mos dine bananer med en gaffel.
  4. Smelt smør.
  5. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Vend dem rundt i dejen skiftevis med smeltet smør.
  6. Vend til sidst bananer i.
  7. Smør en springform (Ø26) med fedtstof, eksempelvis smør eller beklæd den med bagepapir.
  8. Hæld din kagedej ned i formen.
  9. Bag kagen i cirka 35-40 min., alt efter hvor kraftig din ovn er. Det kan godt være, at den skal have lidt længere. Tjek om den er færdig ved at stikke et grillspyd, strikkepind eller noget andet tyndt ned i den for at tjekke. Hvis den kommer op uden rå dej, så er den færdig.
  10. Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle.
  11. Lav din glasur ved at blande chokolade og fløde i en skål. Giv det 30 sek. i mikroovnen. Rør rundt. Giv det yderligere 30 sek. i mikroovnen. Sådan bliver du ved, indtil du har en ensartet chokoladeglasur. Hvis du ikke har en mikroovn, så kan du også sagtens gøre det i en lille gryde ved meget lav varme.
  12. Smør din glasur på kagen og drys evt. med hakkede hasselnøddeflager.
Bedøm denne ret

Opskrift på banankage med chokolade

Den bedste opskrift på en svampet banankage med chokolade. Vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi har tryllet et par kedelige brune bananer om til den bedste banankage med chokoladeglasur. Det er nemlig så let en kage at lave og så holder den sig frisk længe uden at blive tør.

Nogle gange laver vi banankage med chokoladestykker i selve dejen og andre gange laver vi den som den her, hvor vi putter chokoladeglasur på toppen. Man kan også gøre begge dele og putte både chokolade i selve kagen og ovenpå. Man kan jo aldrig få for meget chokolade. For i verdens bedste banankage, der skal der altså være chokolade i en eller anden form.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores banankage opskrifter

banankage

Den bedste banankage

Det her er uden tvivl den bedste banankage vi har prøvet. Chokoladeglasuren/ganachen er lige prikken over i’et, som giver det sidste til kagen. Hvis du ikke har fløde, så kan du også lave det med mælk. Du skal virkelig prøve den! Verdens bedste banankage.

banankage med chokoladeganache

Kan jeg lave den i en bradepande?

Du kan også sagtens lave banankagen i en bradepande. Vi har før lavet banankage i en stor bradepande, hvis vi har skulle bage kage til mange mennesker. Vi plejer at gange opskriften med 2,5. Så passer det med størrelsen på en bradepande til størrelsen på vores ovn.

Du kan også lave dem som bananmuffins. Vær dog bare opmærksom på, at de kun skal bages omkring 12-15 minutter i stedet for. Muffins er også super gode, hvis man skal bage kage til mange eller skal dele kagen ud. Det er lidt mere tidskrævende, men muffins giver bare sådan et helt andet udtryk.

svampet banankage

Har det betydning hvilken chokolade jeg bruger?

Nogen vil nok mene, at det har stor betydning hvilken chokolade man bruger. Men til den her svampet banankage, der synes vi ikke det har. Vi vælger oftest bare den billigste mørke variant vi kan finde. Når chokoladen alligevel bliver kombineret med banankagen og evt. nødder, ja så lægger man ikke mærke til om chokoladen har kostet 10 kr. eller 40 kr. Det synes vi i hvert fald ikke.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jeg må give jer ret i, at det er verdens bedste banankage! Jeg vil derfor lave den til mine kollegaer i næste uge, men i muffin-udgaven. Ved I cirka hvor længe de skal have i ovnen når det er muffins? 🙂

    Tak for mange lækre opskrifter.

    Vh Mette

    1. Hejsa

      Skønt at høre! Som muffins skal de cirka have 15 min 🙂 Men prøv at holde øje med dem. Stik en strikkepind, grillpind eller noget i dem. Hvis den kommer ud ren, så er de færdigbagte 🙂

      Knus

      1. Hej Pernille,

        Hvis det skal være en bradepande, som passer til ovnen, så ville jeg gange med 2,5 🙂

        Kh

        1. Okay, det var faktisk fordi jeg gerne ville lave et bogstav i banankage, så tænkte denne opskrift måske var oplagt 🙂 .

          1. Hej igen,

            Hvis du bager den aftenen inden, så er den stadig god dagen efter. Lav den så sent som muligt 🙂

            KH

    1. Hej Christina
      Sagtens. Vi ville give den 5-10 minutter ekstra. Du kan tjekke løbende med en tandstikke eller andet.
      Du kan sagtens putte sølvpapir over, hvis toppen skulle gå hen og blive lidt mørk 🙂
      Knus

  2. Hej med jer!

    Hvad hvis man har en springform på Ø24 cm?

    Ville I så reducere mængden eller give den længere tid? 🙂

      1. Kan man lave dejen og bare lade den stå i køleskabet nogle timer? Hvis man nu gerne vil have en frisk banankage til aftenen 😃

        1. Hejsa,

          Umiddelbart ja, men jeg ville vente med at tilsætte bagepulver til lige inden bagning så 🙂

          KH

  3. Jeg skal igang med bagningen nu, dog skal kagen først spises på torsdag. Kan den fryses med glasur eller skal jeg vente med glasuren til efter optøning ?

  4. Hvor mørk en chokolade har I brugt? Er det 70%? Hvad ville I anbefale til muffins, hvor det er chokostykker i. 54% eller 70%? ?

    1. Hej,

      Vi har brugt en ganske alm. mørk billig chokolade. Det må være nærmere 54% 🙂
      Vi vil nok bare anbefale en alm. mørk chokolade.

      Kh

        1. Hej.
          Nu har jeg lige prøvet at bage den, og den så fin ud inde i ovnen lige indtil efter 25 min, så faldt den helt sammen inde midtpå, hvilket resulterer i, at jeg nu har et dybt hul midt i kagen 🙁 Ved I hvordan det kan være?
          Vh. Camilla.

          1. Hej,

            Var den færdigbagt i midten? Det lyder nemlig ikke sådan. Der kan være så stor forskel på hvor kraftig ens ovn er, så tjek altid om din kage er færdig med en kødnål, strikkepind eller noget andet tyndt. 🙂

            Kh

          2. Ja, den var færdig, da den kom ud, men den faldt sammen inde i ovnen, uden jeg havde rørt ved den eller taget den ud. Så undrer mig bare over, at den kan gøre det selv?

  5. Hej, jeg har prøvet denne kage flere gange nu den er bare så god. Men idag har jeg ikke noget chokolade kan det anbefales at jeg laver almindelig chokolade glasur? Istedet

  6. Jeg vil gerne bage den her til mit arbejde, og derfor gange den op med 2 til 20 personer.
    Dog ved jeg ikke om man plejer at gange bagepulver også? Altså 4 tsk?

    1. Hej,

      Det har vi desværre ikke erfaringer med at erstatte 1:1. Du kan godt bruge mandelmel, men vi er ikke sikre på hvor meget 🙂

      Kh

  7. Hej
    Jeg har lige bagt banankagen, som jeg skal have med på arbejde imorgen. Kan den godt stå i stuetemperatur? Jeg har ikke brugt fløde til at smelte chokoladen, men smør.

  8. Den er en sikker vinder herhjemme, dog falder den altid sammen på midten, hvad gør jeg forkert??

    1. Hej Patricia,

      Hvilken slags form bager du den i? Er det mon et ovnfast fad eller noget af keramik? Det kan forklare det nemlig 🙂

      Kh

  9. Skal kagen være helt kold før der kommer glasur på? Og hvilken temperatur skal glasur have, når det kommer på?

    /Mathias

    1. Hej,

      Nej det behøves den ikke. Den skal ikke have en speciel temperatur. Den skal bare være så fast, at den kan smøres på 🙂

      Kh

  10. Vurdering: af banankage jeg elsker banan kage fordi den har en helt speciel smag af banan og den smag kan man ikke få i andet end en banan.

  11. Jeg har bagt kagen før, den er så god og nem. Denne gang skal jeg bage i bradepande, skal kagen have samme tid i ovnen? 🙂

    1. Hej,

      Måske lidt længere tid, men hold øje. Det kommer lidt an på hvor meget du ganger op med og hvor høj den bliver <3

      Kh

  12. Hej!
    Tror du man kan tage bananer fra fryseren, som jeg har frosset ned lige inden de blev for brune, og bruge dem?
    Tak for opskriften 💛

  13. Er det alm. ovn eller varmluft? 😍 Glæder mig til at prøve kagen. Tak for dejlige opskrifter.

    Go’ sommer ☀️

  14. Det er verdens bedste banankage. Tak for opskriften! 😍
    Jeg har kun to bananer, kan jeg nøjes med det?

  15. Åh, har stået og sovet mens jeg målte af….. kom 200gr smør i😂men den ser fin ud. Skulle dog bage 40 min og lidt til.

Skriv en kommentar