Svensk pølseret Svensk pølseret Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker omgang svensk pølseret med pølser og kartofler. Den bedste ret, hvis man har en rest af kogte kartofler. Ingrediensliste 500 g. kartoffel 4 stk. pølser 1 stk. løg 2 spsk. engelsk sauce 2 spsk. tomatpure 1 spsk. ketchup 3 tsk. paprika 2 dl. mælk 0,5 dl. piskefløde 0,5 bundt purløg salt/peber Fremgangsmåde Til denne ret skal du bruge kogte kartofler. Den er derfor rigtig fin, hvis man har en rest kogte kartofler. Du kan dog også sagtens lave den ved blot at koge nogle kartofler. Du skal bruge 500 g. skrællede kartofler. Skær de kogte kartofler i mindre stykker. Hak løg fint. Skær pølser i stykker. En pande varmes op med 2 spsk. olie eller smør. Tilsæt løg til panden og lad det sautere, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt herefter pølser. Vend dem godt rundt. Tilsæt herefter engelsk sauce (kan udelades), tomatpure, ketchup, paprika, mælk og fløde. Vend det hele godt rundt. Tilsæt de kogte kartofler. Vend det godt rundt og lad kartoflerne suge noget af væsken. Hvis den virker for tør, så kan du tilsætte lidt mere mælk. Smag til med salt og peber. Server med det samme sammen med finthakket purløg. Bedøm denne ret Lås skærm Nem opskrift på svensk pølseret Her får du en super nem og lækker opskrift på svensk pølseret. Det er den perfekte ret, hvis man har en rest kogte kartofler og så er den også hurtig at lave. Svensk pølseret består jo egentlig blot af pølser, løg, kogte kartofler og så er det vendt sammen med en sauce lavet på paprika, mælk og lidt fløde. På toppen er der frisk purløg, men du vil også sagtens kunne bruge frisk persille. LÆS OGSÅ: Hasselback kylling med tomat og ost En børnefamilie klassiker Svensk pølseret er en rigtig børnevenlig ret, da den er meget mild i smagen. Hvis du gerne vil tilføje lidt ekstra grønt til retten, så kan nogle af kartoflerne sagtens byttes ud med kogte gulerødder, kogt blomkål eller en anden rodfrugt. Det hele bliver alligevel dækket af sovs, så man har nemt ved at “skjule” grøntsager i retten. Følg med på de sociale medier Følger du med på vores Facebookside? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.