Syltede agurker

Syltede agurker
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

0 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem og god opskrift på syltede agurker. De er gode til helstegt kylling, ovenpå hotdogs eller som tilbehør ovenpå en rugbrødsmad.

Ingrediensliste

  • 1 stk. agurk
  • 2,5 dl. eddike
  • 1,25 dl. sukker
  • salt
  • Smagsgivere

  • 1 tsk. peberkorn
  • 2 stk. laurbærblade
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skyl agurk og skær enderne af. Skær agurk i tynde skiver. Drys lidt salt udover agurkerne.
  2. Kog eddike op med sukker. Lad det koge op, indtil sukkeret er opløst. Tag af blusset og lad køle ned.
  3. Put dine agurker op i et patentglas, som er gjort rent. Kom også peberkorn og laurbærblade i.
  4. Hæld lagen over. Sæt låg på glasset og lad dem stå minimum 1-2 timer.

Holdbarhed: Dine syltede agurker kan holde sig i 1-2 måneder på køl i et lukket patentglas.

Opskrift på syltede agurker

Her får du en hurtig og nem opskrift på hjemmelavede syltede agurker. Det er super nemt at sylte sine egne agurker. De er perfekt som tilbehør til aftensmaden eller ovenpå en hjemmelavet hotdog. Du skal blot bruge eddike, sukker, agurker og evt. lidt dild eller peberkorn. Vores opskrift er en baseopskrift, som du sagtens kan freestyle lidt med eller tilføje dit eget præg til.

Sådan en klassisk agurkesalat skal man på ingen måde undervurdere. Det smager bare skønt med lidt syltet som tilbehør til aftensmaden eller til sin frokost. Samtidig er det super nemt at lave meget sylt selv. Og så smager sådan en omgang hjemmesyltede agurker altså bare meget bedre end dem man kan købe færdiglavet på glas.

LÆS OGSÅ: Syltede rødløg

Syltede agurker

Hjemmelavet agurkesalat

Det er ret simpelt at lave hjemmelavet agurkesalat. Agurk skæres i tynde skiver og der koges en lage op af eddike og sukker. Herefter hældes lagen ovenpå agurkerne i et patentglas. De kan sagtens holde sig 1-2 måneder.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

    1. Hej,

      Nej vi bruger godt nok 500 g., men mindre kan også sagtens gøre det. Det kommer helt an på hvor syrlige man vil have dem 🙂

      Kh