Tacosuppe

Tacosuppe
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på tacosuppe, som er en mexicansk-inspireret suppe uden kød. En budgetvenlig suppe, som ikke sprænger madbudgettet.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. taco krydderi
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 5 dl. vand
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 50 g. majs på dåse
  • 100 g. kidneybønner på dåse
  • Topping

  • 50 g. creme fraiche
  • 0,25 bundt frisk koriander
  • 50 g. totillachips

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Svits i en gryde med lidt olie. Tilsæt tacokrydderi og vend godt sammen.
  3. Tilsæt vand, hakkede tomater og smuldret oksebouillonterning. Lad det simre i 5 minutter på middel varme.
  4. Blend suppen med en stavblender.
  5. Tilsæt herefter drænede majs og kidneybønner. Lad det simre et par minutter.
  6. Serveres med creme fraiche, frisk koriander og nachos.
Bedøm denne ret

Opskrift på tacosuppe

Mangler du en nem suppe, som du hurtigt kan bikse sammen på travle dage? Så er tacosuppe lige noget for dig. De fleste af os forbinder suppe med noget, der skal stå og simre i flere timer. Tacosuppe tager kun 15 minutter at lave og kan toppes med oksekød eller kylling, for endnu mere fyld. Det eneste der skal skæres er løg og hvidløg, så suppen er nem at forberede. Vi serverede denne smagsfyldte suppe med en god glat creme fraiche, friske koriander og tortillachips.

Tacosuppe er en forholdsvis billig ret at lave og sprænger derfor ikke et stramt madbudget. Alle ingredienserne kan ligeledes opbevares længe derhjemme og derfor kan du med god samvittighed købe ind, når det er på tilbud. Tacosuppe er en lidt anderledes slags suppe, som kan nydes af både store og små.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på supper

Tacosuppe

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar