Tiramisu i glas Tiramisu i glas Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en klassisk tiramisu i glas. Den består af ladyfingers, kaffe, Amaretto og creme lavet på mascarpone og æg. Ingrediensliste 3 dl. færdiglavet kaffe 3 spsk. Amaretto 125 g. sukker 4 stk. æg 0,5 stk. vaniljestang 500 g. mascarpone 250 g. ladyfingers 3 spsk. bagekakao Fremgangsmåde Start med at brygge en stærk kaffe, så den kan køle af. Bland kaffe med Amaretto og sæt til side. Del æg i hvider og blommer i hver sin skål. Til blommerne tilsættes sukker og kornene fra vaniljestang (kan erstattes af vaniljesukker). Pisk det med en elpisker til det er lyst og tykt. Det skal piskes i ca. 5-10 minutter. Ved lav hastighed piskes mascarpone i æggeblommeblandingen. I en anden skål piskes æggehvider helt stive. De skal være så stive, at du kan vende skålen på hovedet uden, at det ryger ud. Vend (ikke pisk) de stive æggehvider i din mascarponeblanding. Find nogle små vandglas eller portionsglas frem. Tag dine ladyfingers. Dyp dem kort i din kaffe-amaretto blanding. De skal blot hurtigt dyppes på begge sider. Placer dem i bunden af glasset. Du kan evt. brække dem lidt i stykker, så de kan være i glasset. Fordel herefter creme ovenpå i alle glassene. Gentag med endnu et lad ladyfingers, som du dypper i kaffeblandingen. Top til sidst med det sidste creme. Dæk glassene til med husholdningsfilm og sæt på køl i minimum 4 timer, men meget gerne natten over. Inden servering drysses der med bagekakao over. Put bagekakao op i en trådsi og si pulveret udover, så får du et pænt og jævnt lag. Server din tiramisu med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tiramisu i glas Lav den klassiske italienske dessert tiramisu i små glas. Det er en super måde at portionsanrette desserten og samtidig er den super nem at lave. Desserten skal gerne laves dagen før eller i hvert fald 3-4 timer før servering, da den skal have tid til at sætte sig. Tiramisu er derfor den perfekte dessert til dig, som gerne vil gøre desserten så nem som muligt. Tiramisu er en italiensk klassiker, som består af ladyfingers, kaffe, Amaretto og en creme lavet på mascarpone og æg. De forskellige elementer bliver lagt i lag og skal så på køl for at sætte sig. Den måde man bedst kan beskrive smagen er, at de sprøde ladyfingers bliver bløde og får en konsistens, som minder om lagkagebunde. De dyppes nemlig i en blanding af kaffe og Amaretto, hvilket giver den bedste smag. LÆS OGSÅ: Rabarbertrifli Italiensk dessert i glas Den italienske dessert kan enten laves i et dybt fad eller, som her, i glas. Fordelen ved at lave desserten i glas er, at den er super nem blot at servere. Man skal blot lige toppe den med rå kakaopulver og så er den klar til servering. Desuden ser det bare ekstra godt ud, når den er portionsanrettet. Vi bruger små vandglas til at anrette desserten i. Det giver den perfekte mængde dessert til én person og er den perfekte måde at afslutte et lækkert måltid. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.