Tunmousse

Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer og 10 minutter

Samlet tid

4 timer og 40 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en klassisk tunmousse. En super nem opskrift på tunmousse uden husblas. Server den med hjemmelavet skaldyrsdressing og hjemmebagt flutes, hvis det skal være ekstra godt, så har du helt sikkert en lækker forret med fisk og rejer, som vil falde i god jord ved de fleste.

Ingrediensliste

  • Tunmousse

  • 200 g. smør
  • 0,5 stk. løg
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. citronsaft
  • 0,5 tsk. salt
  • peber
  • 370 g. tun på dåse
  • Pynt

  • 1 stk. citron
  • 20 g. cherrytomater
  • 0,5 bundt frisk dild
  • 270 g. rejer
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud, så det kan blive blødt.
  2. Hak løg fint. Du kan også rive det på et rivejern.
  3. Dræn tunen så godt du kan.
  4. Bland alle ingredienserne til tunmoussen (smørret skal blot være blødt). Rør godt rundt så du ikke har smørklatter i moussen. Vi plejer at røre det sammen på røremaskine med K-spaden, så får du en luftig tunmousse uden klumper.
  5. Fordel moussen i en lille springform på Ø16 cm. Sæt den på køl i mindst 4 timer eller gerne natten over.
  6. Ved anretning tages tunmoussen ud af formen.
  7. Pynt med citron, halve cherrytomater, rejer og dild.
  8. Server evt. med vores skaldyrsdressing. 
Bedøm denne ret

Opskrift på tunmousse uden husblas

Nem og hurtig opskrift på klassisk tunmousse lavet uden husblas. Tunmousse er perfekt på buffet og er en nem forret, da den skal laves dagen før. Derved kan den få lov til at sætte sig. Vi plejer at pynte den med rejer, citroner, frisk dild og nogle gange kaviar. Vi serverer den altid med en lækker og smagfuld skaldyrsdressing, som du finder opskriften på lige her.

Tunfiskemousse er en rigtig 80’er ret, som stadig er ret populær i dag og som vi ofte får serveret til fødselsdage og konfirmationer. At den stadig er populær, det kan vi egentlig godt forstå, for det er altså bare en god forret med fisk og rejer. Vi elsker tunmousse med rejer, det er bestemt en ret vi aldrig bliver trætte af. Det der sætter prikken over i’et er den lækre skaldyrsdressing der følger med. Det er en sikker vinder hos os – hvér gang. 

Elsker du retter med fisk? Så bør du hoppe forbi og prøve opskriften på Hjemmelavet stjerneskud. 

Tunmousse

Tunmousse

Tunmousse med smør

I stedet for husblas, så bruger vi i vores opskrift smør og creme fraiche. Sørg for at smørret er godt blødt, så undgår du nemlig klumper. Smelt endelig ikke smørret, da du så ikke får samme resultat. Vi plejer at tage det ud af køleskabet en times tid før det skal bruges.

Tunmousse med smør

Kan man forberede tunmousse i god tid?
Ja, det kan du. Du kan sagtens lave tunmoussen 2 dage før servering, hvis du pakker det godt ned i husholdningsfilm eller andet. Hvis du vil lave det i endnu bedre tid, så kan du også sagtens fryse tunmoussen ned og blot pynte den inden servering.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Ville man kunne køle den ned i en skål også “skære” i den hvis man vil portions anrette med den dagen efter?

Skriv en kommentar