Vegetarlasagne

vegetarlasagne
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på verdens bedste vegetarlasagne lavet med linser og hvid sauce. Den bedste grøntsagslasagne lavet uden kød.

Ingrediensliste

  • Lasagne

  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 180 g. gulerod
  • 120 g. kartoffel
  • 250 g. champignon
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1,5 spsk. tomatpure
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 1 dl. røde linser
  • 2 dl. vand
  • 800 g. hakkede tomater på dåse
  • salt/peber
  • 12 stk. lasagneplader
  • Hvid sauce

  • 3,5 spsk. majsstivelse
  • 7 dl. havremælk
  • 1 tsk. stødt muskatnød
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl løg og hvidløg.
  2. Rens kartofler, gulerødder og champignon.
  3. Hak løg, hvidløg, kartofler, gulerødder, peberfrugt og champignon i små stykker. Du kan også køre det hele i en foodprocessor, så går det hurtigt.
  4. I en stor gryde varmes 2-3 spsk. olie op.
  5. Tilsæt grøntsagerne og lad det hele sautere 5 minutter.
  6. Tilsæt herefter alle krydderierne og tomatpure. Vend det hele godt rundt.
  7. Tilsæt herefter røde linser, vand, smuldret bouillonterning og hakkede tomater fra dåse.
  8. Lad det hele simre ved middelhøj varme i 20-30 minutter, indtil det hele er tyknet til en tyk bolognese. Smag til sidst til med salt/peber.

Hvid sauce

  1. Imens “kødsaucen” simrer, så laves den hvide sauce. I en gryde hældes havremælk i (vi har haft gode resultater med havredrik og risdrik, men du kan helt sikkert også bruge mandeldrik eller usødet sojadrik). Herefter tilsættes muskatnød, lidt salt og peber. Majsstivelse opløses i 4 spsk. vand, hvor det røres godt ud, så der ingen klumper er.
  2. Hæld majsstivelsen ned i havredrikken og tænd for middel varme. Røres, indtil saucen tykner. Smag til med salt og peber og tag af blusset.

Samling

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Smør et ildfast fad (40 x 18 cm) med lidt olivenolie.
  3. Start først med et tyndt lag af din røde sauce, herefter et lag af den hvidesauce. Fordel herefter lasagneplader ovenpå. Sådan fortsætter du. Vi endte med at lave 3 lag af lasagneplader.
  4. Du kan evt. drysse vegansk ost på toppen.
  5. Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 min. indtil lasagnepladerne er møre.
  6. Tag fadet ud af ovnen og lad det stå og trække i 3-5 min.
  7. Server med det samme.
Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Alpro 

Opskrift på vegetarlasagne

Her får du opskriften på den bedste vegetarlasagne, hvis du spørger os. Den er lavet på linser, masser af grøntsager og så har den selvfølgelig også en cremet hvid sauce lavet med muskatnød og Alpro Havredrik. Man kan nemlig sagtens lave en smagfuld og autentisk lasagne, som er helt plantebaseret. Det er én af vores absolut yndlings vegetarretter, når det samtidig skal være sundt og mættende.

Som tilbehør til vegetarlasagnen serverede vi bagt blomkål, som var toppet med en dressing lavet på Alpro Plantgurt naturel, hvidløg og persille samt frisk granatæble og forårsløg. Det gav en sund og lækker vegetarmiddag, som uden tvivl vil falde i god jord hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Chiagrød med hindbærkompot

Sund og kødfri aftensmad

vegetarlasagne

Sund og kødfri aftensmad

Vi tager gerne et par kødfrie dage om ugen. Det er en god mulighed for at spare lidt på budgettet og samtidig en god mulighed for at få sneget lidt ekstra grønt ind i kosten. Den her lasagne er blandt andet lavet med både kartofler, løg, hvidløg, champignon, peberfrugt  og gulerødder.

For os er det vigtigt med en sund og nærende aftensmad, hvor der bliver skruet lidt ekstra op for det grønne. Især her i vinterperioden, hvor der er gråt og koldt, så føler vi, at det er ekstra vigtigt at få masser af vitaminer og næring fra kosten. Her er vegetarlasagnen en kæmpe favorit, fordi man kan få så mange forskellige grøntsager i. Samtidig er den bagte blomkål perfekt som tilbehør.

vegetarlasagne

Flere opskrifter på lækker og nem aftensmad

Hvis du mangler mere inspiration til nem aftensmad, så kan vi også anbefale dig at tage et kig på Alpros hjemmeside. Her finder du masser af opskrifter til både aftensmad, morgenmad og frokost.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Kommentarer

  1. Kan selve “fyldet” tåle at blive lavet til middag og trække til aften? Normalt giver det jo en bedre smag, hvis det står og trækker 🙂

Skriv en kommentar