Wok med andebryst Wok med andebryst Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på en klassisk wokret med andebryst. Byt evt. and ud med kylling, oksekød eller hvad du ellers har lyst til, så har du en god grundopskrift på wok. Den er perfekt som en nem og sund aftensmad, serveret med ris eller nudler. Ingrediensliste 450 g. andebryst 1 spsk. stødt spidskommen 5 tsk. karry 2 tsk. paprika 400 ml. kokosmælk 150 g. blomkål 1 stk. rødløg 0,5 stk. rød peberfrugt 50 g. frosne edamamebønner uden bælg 40 g. frosne ærter 200 g. ris Fremgangsmåde Alle grøntsagerne snittes som ønsket. Andebryst saltes godt. Steges herefter på en meget varm pande med skindet ned mod panden først. Steges 2 min. her og vendes derefter på den anden side, hvor den også steger 2 min. og tages af panden. Grøntsagerne svitses i en pande med lidt olie. Herefter tilsættes karry, spidskommen, paprika og kokosmælk. Det hele simrer i 10 min. Imens placeres det stegte andebryst i et fad, og steges herefter færdigt i ovnen i cirka 8-10 min ved 200 grader varmluft. Imens anden steger færdig i ovnen, får grøntsagerne lov til at simre med kokosmælken. Anden tages ud af ovnen og serveres sammen med grøntsagswokken. Risene koges efter anvisning på pakken. Bedøm denne ret Opskrift på wok med andebryst En nem og god opskrift på wok med andebryst. Det er nem og lækker aftensmad, især hvis man er til asiatisk og thai mad. Det her er en af de grundopskrifter på wok, som vi altid bruger. Så kan man bytte and ud med kylling, oksekødsstrimler eller hvad man ellers har lyst til. Du kan også bare bruge præcis de grøntsager du har lyst til. I denne opskrift har vi blandt andet brugt blomkål, rødløg og peberfrugt. Du kan dog også sagtens bruge gulerødder, squash, aubergine, sukkerærter eller almindelige grønne bønner. LÆS OGSÅ: Panang karry Server med kogte ris eller nudler, så har du nem og sund aftensmad. Wok er en af vores yndlings retter, da man kan bruge de grøntsager, som man har. Vi bruger ofte gulerødder, løg, hvidkål, peberfrugt og sukkerærter, men man kan jo nærmest bruge alle grøntsager. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.