Blom­kåls­fri­ka­del­ler

Vegetarfrikadeller med blomkål
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste og sprødeste blomkålsfrikadeller. Lækre og nemme vegetarfrikadeller med blomkål, løg og frisk persille.

Ingrediensliste

  • 250 g. blomkål
  • 1 stk. rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk. æg
  • 1 dl. mælk
  • 2 spsk. hvedemel
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 15 g. parmesan
  • 30 g. rasp
  • salt/peber
  • Til stegning

  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg og blomkål helt fint i en foodprocessor eller minihakker.
  2. Put det hele over i en skål. Tilsæt æg, revet parmesan, finthakket persille, mælk, hvedemel og rasp.
  3. Tilsæt salt og peber.
  4. Lad “farsen” stå og hvile i 5 minutter. Hvis den virker for “tør” efter de 5 minutter, så tilsæt et æg mere. Der kan nemlig være forskel på størrelsen af æg. Hvis den omvendt virker for våd, så tilsæt lidt mere mel.
  5. Form 12 frikadeller og placer dem evt. på et stykke bagepapir eller en tallerken inden de steges.
  6. Varm en pande op med olie på.
  7. Placer alle dine frikadeller på panden.
  8. Steg dem cirka 3-4 minutter på hver side, indtil de er gyldenbrune.
  9. Tag dem af panden og lad dem køle af en smule inden servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på blomkålsfrikadeller

En nem opskrift på de bedste blomkålsfrikadeller. Lækre og sprøde vegetarfrikadeller lavet med blomkål og uden kød. De er super lækre som erstatning for almindelige frikadeller, eksempelvis til en vegetarisk aftensmad eller frokost. De er desuden også billige at lave, da blomkål er billigere end kød.

LÆS OGSÅ: Squashfrikadeller

Opskrift på blomkålsfrikadeller

Frikadeller lavet af blomkål

Måske du tænker, at de her “frikadeller” intet har at gøre med rigtige frikadeller. Men vi synes altså, at det er nogle lækre vegetarfrikadeller. Det er et super godt alternativ at lave frikadeller af blomkål og også en god måde at få lidt ekstra grønt ind på. Udover blomkål, så er de lavet med æg, frisk persille, rødløg og parmesanost. Det giver nogle lækre og sprøde frikadeller, som har en god konsistens også.

Frikadeller lavet af blomkål

Vegetarfrikadeller med blomkål

Du kan lave vegetarfrikadeller med mange forskellige slags grøntsager. Vi har her forsøgt os med en udgave med blomkål. Du kan også lave vegetariske frikadeller med gulerødder, squash, kartofler eller broccoli. Mulighederne er mange og fælles for dem alle er, at det er mega nemt og billigt at lave.

Vegetarfrikadeller med blomkål

Tilbehør til blomkålsfrikadeller

Hvis du mangler ideer til hvad du kan servere sammen med dine blomkålsfrikadeller, så kommer vi her med lidt muligheder. Du kan servere en klassisk kartoffelsalat dertil. Du kan også lave en lækker og cremet pastasalat med broccoli og peanuts. Mulighederne er mange! Du kan også bare lave nogle bagte kartofler og en grøn salat til, hvis det skal være super nemt.

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

  1. Jeg synes ikke jeg ser, hvad parmesanens rolle er i selve fremgangsmåden, men tænker det skal i sammen med de andre ingredienser?

    Kh

Skriv en kommentar