Tilmeld nyhedsbrev

Brød med feta, honning og rosmarin

Brød med feta, honning og rosmarin

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på det lækreste madbrød lavet på en færdigkøbt pizzadej. Det er nemt og hurtigt at lave og vil helt sikkert falde i god jord ved gæster.

Ingrediensliste

  • 1 købe pizzadej
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 125 g. fetaost
  • 2 tsk. rosmarin
  • 3 spsk. honning
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Rul dejen ud og pensel den med lidt olie.
  3. Knus nu feta over og drys med rosmarin.
  4. Herefter tilsætter du honning. Hvis du bruger den faste traditionelle honning i plastikbøtte, så plejer vi lige at varme det kort i mikroovnen for at kunne putte det på med en ske. Derudover kan du vælge at bruge akaciehonning som er nemt at sprøjte ud over. Tilsæt derefter groft salt.
  5. Brødet bages i ovnen i 12-15 minutter.

Bedøm denne ret

Opskrift på et hurtigt og lækkert madbrød, som er en sommerfavorit hos os. Det består af en færdigkøbt pizzadej, som bliver toppet med fetaost, honning og rosmarin.

Dette brød med feta, honning og rosmarin er simpelthen så skønt et madbrød, som vi serverer til grillaftener og tapas. Det er så nemt at lave og kræver ingen gærdej, som skal røres sammen.

Selvom brød med feta, honning og rosmarin måske lyder som en speciel kombination, så lover vi, at det smager skønt. Det søde fra honningen, det salte fra fetaosten og den gode smag fra rosmarinen. Det er for os en fantastisk lækker kombination. 

Server det som tilbehør til aftensmad, til tapas eller blot som madbrød på en buffet. Kun fantasien sætter grænser.

LÆS OGSÅ: Nemt luksus hvidløgsbrød

Følg endelig med på vores Instagrameller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven