Lækre hverdagsopskrifter

Champignonsuppe

Champignonsuppe
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet champignonsuppe. En lækker og smagfuld svampesuppe lavet på champignon, løg, hvidløg og fløde.

Ingrediensliste

  • Suppe

  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk. løg
  • 30 g. smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 liter vand
  • 2 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 450 g. champignon
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 knivspids stødt muskatnød
  • salt/peber
  • Topping

  • 50 g. champignon
  • 0,5 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Først laves suppen. Hak hvidløg, løg og champignon i små tern.
  2. Opvarm en gryde og smelt smør.
  3. Steg hvidløg og løg bløde.
  4. Tilsæt hvedemel og rør godt rundt.
  5. Rør nu vand i lidt efter lidt og rør godt indtil suppen tykner.
  6. Tilsæt bouillonterning, champignon, piskefløde, muskatnød og salt og peber.
  7. Lad suppen simre.
  8. I mellemtiden gøres der klar til topping. Skær de resterende champignon i tynde skiver.
  9. Opvarm en pande med olie og steg dem kort af.
  10. Top suppen med stegte champignon og frisk persille. Server evt. med lunt brød.

Bedøm denne ret

Opskrift på Champignonsuppe

Her får du en nem og hurtig opskrift på hjemmelavet champignonsuppe. Sådan en svampesuppe er nem og lækker hverdagsmad. Samtidig er det også billig hverdagsmad, da den kræver få ingredienser og er lavet uden nogle former for kød. Server den lækre champignonsuppe med noget godt brød til og evt. lidt friske krydderurter på toppen.

Selve suppen består af primært champignon, løg og hvidløg. Vi har også lige tilsat lidt kartoffel dertil for at gøre den ekstra cremet. Desuden er den smagt til med lidt muskatnød og en sjat fløde. Så får du nemlig den absolut bedste suppe med champignon.

LÆS OGSÅ: Rødbedesuppe

Champignonsuppe

Suppe med champignon

Når du tænker supper, så er det nok ikke en suppe med champignon, som er første indskydelse. Det er i vores optik også en lidt overset suppe, da man ofte vælger supper som jordskokkesuppe og kartoffelsuppe inden man overvejer en suppe som denne.

Så hvis du trænger til at prøve noget nyt, så kan vi altså varmt anbefale den her champignonsuppe. Især hvis du elsker champignoner, så er der ingen tvivl om, at denne suppe vil være lige noget for dig.

Som sagt, så ville vi servere suppen med noget lækkert brød til. Her kan vi anbefale noget godt ciabattabrød eller måske noget surdejsbrød. Vi synes i hvet fald, at det gør en kæmpe forskel, at det er noget lækkert brød.

Champignonsuppe

Andre suppeopskrifter
Hvis du mangler inspiration til flere nemme og lækre supper, så vil vi anbefale dig at tjekke alle vores suppeopskrifter ud lige her. Supper er nemlig billig og hurtig hverdagsmad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag