Lækre hverdagsopskrifter

Rødbedesuppe

Rødbedesuppe
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet rødbedesuppe (Borsjtj) serveret med creme fraiche og frisk persille på toppen. En lækker russisk suppe!

Ingrediensliste

  • Suppe

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. rødløg
  • 300 g. rødbede
  • 150 g. kartoffel
  • 7,5 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • salt/peber
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 0,5 tsk. citronsaft
  • 100 g. mascarpone
  • Topping

  • 100 g. creme fraiche
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Skræl rødbeder og kartofler og skær i grove tern.
  2. Skær hvidløg og løg i grove tern.
  3. Opvarm en gryde med olie.
  4. Svits løg, hvidløg, kartofler og rødbeder.
  5. Tilsæt salt, peber, vand og bouillonterning og lad det simre under låg i 30 minutter.
  6. Blend til sidst suppen med hvidvinseddike, citronsaft og mascarpone.
  7. Server med creme fraiche og persille på toppen og brød ved siden.

Bedøm denne ret

Opskrift på rødbedesuppe

Her får du opskriften på den russiske rødbedesuppe, Borsjtj. En lækker grøntsagssuppe lavet på blandt andet rødbede og kartofler. Suppen får den smukkeste røde farve fra rødbeden og så smager den samtidig hammer godt. Det er en lækker suppe, som samtidig er billig og nem at lave.

Vi serverer suppen med en gang creme fraiche og lidt frisk persille på toppen. Det er simpelt og godt. Og det er det vi også elsker ved supper! Det behøves nemlig slet ikke at være så kompliceret for at være lækkert. Desuden kan supper laves så billigt, så hvis det kniber lidt på madbudgettet, så vil vi altid anbefale at prøve at tilføje lidt supper til ugens menu.

LÆS OGSÅ: Ærtesuppe

Rødbedesuppe

Suppe med rødbede og kartofler

Suppen er som sagt lavet på primært rødbede og kartofler. Rødbeden giver den smukkeste farve samt smag og kartoflen er med til at gøre suppen cremet og fyldig. Vi vil næsten sige, at du skal prøve suppen udelukkende pga. den smukke rubinrøde farve, som den får. Det er desuden en god mulighed for at få brugt eventuelle rester af rødbeder. Det kan også være, at du blot vil prøve at tilføje flere forskellige grøntsager til din kost og så er den her suppe altså super til det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag