Tilmeld nyhedsbrev

Citronfromage med mandelkrokant

Citronmousse med mandelkrokant

Citronfromage med mandelkrokant

Opskrift til 6 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker citronmousse, også kaldt citronfromage med lækker og sprød mandelkrokant, som giver godt modspil til det syrlige fra citronen. En rigtig lækker og nem sommerdessert.

Ingrediensliste

Citronmousse

  • 1 stk. husblas
  • 40 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 1,5 dl. piskefløde
  • 1 usprøjtet økologisk citron

Mandelkrokant

  • 30 g. sukker
  • 50 g. mandler

Fremgangsmåde

1. Læg husblas i en skål med koldt vand.
2. Pisk sukker, æggeblommer og vaniljesukker luftigt.
3. I en anden skål piskes fløde let.
4. Vend forsigtigt den let piskede fløde over i æggemassen.
5. Pres saften af en citron i en skål. Læg husblassen i og varm det i cirka 30 sekunder, så husblassen smelter.
6. Rør nu forsigtigt 1 spsk. mousse i husblas/citron blandingen og nedsænk temperaturen yderligere ved at tilføje lidt mere mousse. Rør det godt ud for at undgå klumper. Når temperaturen er sænket hældes husblas-blandingen over i moussen. Der røres godt rundt.
7. Riv nu lidt citronskal og tilsæt det i moussen.
8. Hæld moussen på glas og stil dem på køl.
9. Opvarm en pande med sukker og lad det smelte. Tilsæt mandler og rør godt rundt.
10. Hæld dem over på et bagepapir og lad dem afkøle. Hak derefter mandlerne groft. Kort inden servering hældes crunch på moussen.

Bedøm denne ret

Citroner er bare smagen af sommer, og til sommeren hører der sig desserter med citron til. Denne citronmousse eller citronfromage med mandelkrokant er altså et godt bud på en af sommerens desserter i år. Det syrlige fra citronen sammen med det søde fra mandelkrokanten fungerer altså bare super godt sammen og hvis man ikke er til de der ultra søde desserter, så er denne lige noget for dig.

Vi har valgt at portionsanrette dem i små portionsglas, da vi synes, at fromager og mousser får et meget pænere udtryk, når de anrettes sådan, i stedet for i en stor skål. Det er også en dessert, som man kan lave i god tid, da den jo skal stå på køl for at sætte sig, og det er sådan nogle desserter vi elsker her om sommeren, da man har tid til at nyde det gode vejr og være i selskab med sine gæster i stedet for at stresse over desserten. Hvis du også er til den slags desserter, så skal du også prøve vores Islagkage med daim eller vores Islagkage med bær, det er nemlig også nemme og lækre sommerdesserter.

Skriv en kommentar