Falafler

Opskrift til stk. Opskrift til 50 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på hjemmelavede falafler. Falafler er en form for vegetarfrikadelle, som smager fantastisk i pitabrød eller som tilbehør til en salat. Det er vegetarisk mad, når det er bedst.

Ingrediensliste

  • 500 g. kikærter på dåse
  • 4 stk. løg
  • 7 fed hvidløg
  • 4 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. chiliflager
  • 4 tsk. salt
  • 2 bundt frisk persille
  • 1 dl. vand
  • 90 g. hvedemel
  • 10 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 300 g. rasp

Fremgangsmåde

  1.  Læg kikærterne i blød i vand i 12 timer eller køb kikærter fra dåse.
  2. Løg, hvidløg og persille hakkes fint.
  3. Kikærter, salt, spidskommen, koriander, frisk persille, hvedemel, chili, løg og hvidløg blendes i en foodprocessor eller i en kødhakker. Tilsæt lidt vand hvis farsen er for tør.
  4. Farsen formes til små falafler og rulles i rasp.
  5. En gryde eller pande med masser af olie opvarmes.
  6. Falaflerne steges til de har fået en sprød overflade og god farve på alle sider.
  7. Tag dem op af den varme olie og placer på en tallerken med køkkenrulle på (så suger papiret noget af det overskydende olie).
  8. Server dine falafler med det samme.
Bedøm denne ret

Opskriften er lavet i samarbejde med KitchenAid

Opskrift på hjemmelavede falafler

Her får du en nem opskrift på hjemmelavede falafler. Vi elsker falafel og spiser det ofte som tilbehør til en god salat eller i pitabrød. De har en krydret smag, så vi spiser det ofte sammen med en kold, krydderurtedressing, eksempelvis i et pitabrød eller i et hjemmebagt fladbrød eller pitabrød. 

Men hvad er falafel egentlig? Man kan kalde det for en slags vegetarisk frikadelle, som egentlig stammer fra Mellemøsten. Basen for dem er kikærter og her kan man bruge både tørrede kikærter og kikærter fra dåse. Hertil tilsætter man blandt andet løg, hvidløg og masser af krydderier og friske krydderurter. Så formes “farten” til kugler og de friteres i varm olie.

LÆS OGSÅ: Bønnesalat med feta og tomat 

falafelfalafel

Falafel opskrift

Den her opskrift på hjemmelavet falafel er super nem, hvis vi selv skal sige det. Den består af simple ingredienser og du kan som sagt både bruge tørrede kikærter eller kikærter fra dåse. Bruger du tørrede kikærter, så skal du huske, at de skal lægges i blød 12 timer inden før de kan bruges.

Falafler

Pitabrød med falafler

Én af vores absolut yndlings måder at spise falafel på er i pitabrød. Det smager så godt, især i hjemmelavede pitabrød med salat, en god dressing og syltede rødløg. Falafler har så meget smag og derfor foretrækker vi faktisk pitabrød med falafel frem for kylling eller oksekød. Hvis du mangler en god opskrift på hjemmelavet pita, så kan vi anbefale vores opskrift, som du finder lige her.

Falafler

Tilbehør til falafler

Hvis du derimod blot vil spise falaflerne som tilbehør eller som hoveddelen af en ret, så har vi flere forskellige bud opnå hvordan de kan nydes. Nyd dem til en åben æggewrap med spidskål eller i en lækker, mættende salat.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej mummum
    Synes I generelt har nogle fede idéer, men lige mht falaflerne bed jeg mærke i at I gør tingene lidt mere besværlige for jer selv ved at rulle falaflerne i rasp, for det behøves slet ikke. Hvedemel og havregryn skal heller ikke være tilstede i en original falafel-opskrift.
    Falaflerne bliver crispy bare de frituresteges. Men der skal bruges masser af vand, 1 dl er faktisk for lidt. Og brug lidt natron (mindre end 1/3 tsk) så falaflerne hæver lidt under stegning

    1. Hejsa
      Nej, vi bruger kikærter på dåse. Hvis du bruger tørrede kikærter skal de ligge i blød i vand i et døgn cirka 😉
      God aften til dig!

    1. Hej Anja,

      Det har vi desværre ikke prøvet. Kunne være lidt bange for, at de smuldrer, men prøv da at fryse et par stykker ned og test det af :-)!

      Kh

Skriv en kommentar