Fiskefilet

Nem opskrift på fiskefilet af rødtunge eller rødspættefilet

Hjemmelavet fiskefilet

Opskrift til personer Opskrift til 3 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet fiskefilet lavet på pande. De er paneret i hvedemel, æg og rasp. Server med remoulade, citron og rugbrød.

Ingrediensliste

  • 225 g. rødspættefileter
  • 100 g. hvedemel
  • 100 g. rasp
  • Salt/peber
  • 2 æg
  • 50 g. smør

Fremgangsmåde

  1. Tag tre skåle frem. I den ene hældes hvedemel i, i den anden piskes de to æg sammen og i den tredje blandes rasp med rigeligt salt og peber.
  2. Vend fileterne i hvedemel, herefter i æg og til sidst i rasp.
  3. Opvarm en pande med smør.
  4. Steg filetterne med mellemhøj varme i cirka 3 minutter på hver side eller indtil de er gyldne.
  5. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på fiskefilet af rødtunge eller rødspættefilet

Nem og lækker opskrift på paneret fiskefilet af rødtunge eller rødspættefilet. Vi elsker hjemmelavet fiskefilet! Det smager så godt oven på en rugbrød med remoulade og citronsaft. Du kan lave det af en hvid fisk – vi foretrækker rødtunge eller rødspættefilet. Det er begge to slags, som også er nemme at få fat i.

LÆS OGSÅ: Hjemmelavet skaldyrssalat

Nem opskrift på fiskefilet af rødtunge eller rødspættefilet

Fiskefilet opskrift

En fiskefilet er en simpel opskrift. Der er tre steps. Først vendes fiskene i hvedemel, herefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp, som er rørt med lidt salt og peber. Det er en simpel panering, som man laver.

Nem opskrift på fiskefilet af rødtunge eller rødspættefilet

Fiskefileter på pande

Efter paneringen, så steges fiskefileterne på en pande med rigeligt smør. Og der skal bruges rigeligt smør, hvis du spørger os. Det giver de bedste og lækreste fiskefileter. Og når man endelig bruger pengene på frisk fisk, så skal det også gøres ordentligt.

Vi har hørt, at man også kan lave fiskefilet i ovn, men det er ikke noget vi selv har prøvet. Vi foretrækker at lave det på den klassiske måde og lave det på en pande.

Tilbehør til fiskefilet

Af tilbehør til fiskefilet er det vigtigt med tre ting: Rugbrød, citron og remoulade. Det er den perfekte kombination. Hvis du er ekstra god, så kan du også røre din egen remoulade sammen. Det har vi en opskrift på lige her.

Følg endelig med på de sociale medier

Husk endelig at følg med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag