Fyldte pandekager med oksekød og cheddar Fyldte pandekager med oksekød og cheddar Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på fyldte pandekager med oksekød, grøntsager og masser af cheddar. En nem idé til aftensmad eller til buffet. Ingrediensliste Madpandekager 3 stk. æg 3 dl. mælk 0,5 tsk. salt 80 g. hvedemel 50 g. grahamsmel 50 g. smør Fyld 250 g. hakket oksekød 1 stk. løg 2 fed hvidløg 3 stk. gulerod 0,25 stk. spidskål 1 brev tacokrydderi 200 g. hakkede tomater på dåse 100 g. majs på dåse 200 g. cheddar Fremgangsmåde Madpandekager Pisk alle ingredienserne undtagen smør sammen med en elpisker. Varm en pande op ved mellem varme. Smelt lidt smør på panden. Fordel ca. 0,5 dl. pandekagedej på panden. Drej panden godt rundt, så dejen bliver fordelt over det hele. Lad pandekagen stege ca. 1-2 minutter. Vend den, når pandekagen er gylden. Sådan fortsætter du med resten af dejen. Opbevar de færdige pandekager på en tallerken dækket til med staniol, imens du laver de resterende pandekager. Fyld og samling Hak løg og hvidløg fint. Riv gulerødder og hak spidskål fint. Opvarm en pande eller gryde med lidt olie. Tilsæt grøntsagerne. Steg grøntsagerne til de er bløde ved middel varme. Tilsæt oksekød og lad det stege til det er færdigt. Tilsæt til sidst tacokrydderi, majs og hakkede tomater og rør det hele godt rundt. Tag gryden af varmen. Riv cheddar på et rivejern. Smør et ildfast fad med lidt olie eller smør. Tag en pandekage. Fyld den først med et par skefulde kødfyld og herefter lidt revet cheddar. Rul pandekagen sammen og placer den i fadet. Sådan fortsætter du med resten af pandekagerne og fyldet. Til sidst fordeles revet cheddar på toppen af pandekagerne. Bag pandekagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 10-15 minutter til osten er smeltet og gylden. Tag pandekagerne ud og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars kokkekniv Køb her Ildfast fad, sort Køb her Fiskars pande Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Kerrygold Opskrift på fyldte pandekager med oksekød og cheddar Her får du en super lækker og nem opskrift på fyldte pandekager med oksekød, grøntsager og masser af cheddar fra Kerrygold. Vi har igen udarbejdet en lækker opskrift i samarbejde med Kerrygold, som vi jo er stolte ambassadører af. De laver den absolut bedste cheddarost i mange forskellige varianter. Lige i den her opskrift har vi brugt deres helt klassiske røde cheddar. Det er både i pandekagerne og så har vi toppet med det på toppen, inden pandekagerne bliver lunet i ovnen. Det er en super nem idé til en nem aftensmad eller en ret til en større buffet. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på pandekager Madpandekager med fyld De her lækre madpandekager med fyld af oksekød plejer altid at være et hit. Vi har som sagt lavet dem med oksekød, men du kan også sagtens bytte oksekød ud med kylling eller lave en vegetarudgave uden kød. Vi bruger sådan et brev med tacokrydderi til at krydre det. Det er nemt og så er det bare en super smagfuld blanding, som giver masser af smag til fyldet. I forhold til grøntsager så har vi brugt gulerødder, løg, hvidløg og spidskål. Du kan dog også sagtens tilføje andre grøntsager. Måske du har en rest peberfrugt, squash eller spinat liggende. Det kan du sagtens tilføje. Kan jeg lave pandekagerne på forhånd? Ja, du kan sagtens lave pandekagerne på forhånd. Du kan også sagtens lave pandekagerne og fylde dem med fyldet samt lægge dem i fadet uden at bage dem. Så skal de blot have de 10-15 minutter i ovnen i servering. Derfor er de også helt geniale som gæstemad eller som en del af en større buffet, eksempelvis til konfirmation, studenterfest eller et større selskab. Så vi vil helt klart anbefale dig at prøve disse lækre madpandekager. Kombinationen af oksekød, grøntsager og cheddar er virkelig spot on og det plejer at være en vinder hos både børn og voksne. Vi har som sagt brugt Kerrygolds røde cheddar, men du kan også sagtens bruge deres vintage cheddar eller mature cheddar. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kan man lave det hele dagen før? Så nå de serveres dagen efter sættes de blot i ovnen i 10-15 minutter? 🙂 Svar
Kan pandekagerne fryses hvis man nu ønsker at have en stak liggende til en anden gang, enten med eller uden fyld ? 😀 Svar