Græske kyllingefrikadeller

Opskrift på græske kyllingefrikadeller

Græske kyllingefrikadeller

Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste græske kyllingefrikadeller med feta, soltørrede tomater og persille. Saftige og lækre kyllingefrikadeller med grøntsager.

Ingrediensliste

  • 400 g. kyllingefars
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 bundt persille
  • 1 æg
  • 60 g. fetaost
  • 50 g. soltørrede tomater
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. havregryn
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Snit løg, hvidløg, persille og soltørrede tomater fint. Smuldr feta.
  2. Rør det sammen med hakket kyllingefars, paprika, æg og havregryn. Tilsæt salt og peber også.
  3. Hvis farsen virker for våd, så tilsæt lidt ekstra havregryn.
  4. Varm en pande op med olie eller smør.
  5. Form ca. 12 frikadeller ud af farsen. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade.
  6. Steg dem på panden ved medium varme i ca. 4-6 minutter på hver side (eller mere, alt efter hvor varm og effektiv din pande er). Steg dem til de er gyldne.
  7. Tag dem af panden og læg dem evt. på en tallerken med køkkenrulle på, så det kan suge noget af fedtstoffet.
  8. Server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på græske kyllingefrikadeller

Nem opskrift på lækre, græske kyllingefrikadeller med feta, soltørrede tomater og persille. De er super lækre både til aftensmad, frokost eller i madpakken. De får masser af smag fra både feta, de soltørrede tomater og den friske persille. Du kan evt. servere græske kartofler til eller en god salat. Det er nem, smagfuld og lækker aftensmad, som også sagtens kan serveres som fredagsmad eller weekendmad.

Kyllingefrikadeller bliver selvfølgelig lavet med hakket kyllingefars, men du kan også sagtens bruge hakket grisekød/svinekød, hvis du er mere til det. Og hvis du ikke har prøvet med kyllingefars, så kan vi altså varmt anbefale det. Du får nogle sunde, lækre og smagfulde frikadeller, som på ingen måde bliver tørre.

LÆS OGSÅ: Asiatiske kyllingefrikadeller

Opskrift på græske kyllingefrikadeller

Kyllingefrikadeller med persille, feta og soltørrede tomater

De her saftige kyllingefrikadeller indeholder som sagt frisk persille, feta og soltørrede tomater. Du kan også sagtens erstatte fetaosten med små stykker af mozzarella eller udelade det helt. På samme måde kan persille også erstattes af basilikum eller lidt oregano eller timian. Og hvis du ikke er til soltørrede tomater, så kan de også udelades helt. De giver bare sådan en god sødme til frikadellerne.

Kyllingefrikadeller med persille, feta og soltørrede tomater

Tilbehør til græske kyllingefrikadeller

Som tilbehør til de her græske kyllingefrikadeller er der masser af muligheder. Som sagt, så er en favorit hos os græske kartofler i fad. Kyllingefrikadeller med kartofler er altid lækkert. Du kan også bare servere almindelige bagte kartofler eller kogte kartofler. Som salat kan du servere en græsk salat eller en lækker melonsalat, hvis det skal være lidt mere frisk og sommeragtigt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag