Lækre hverdagsopskrifter

Hvid chokolademousse med knas og appelsin

Hvid chokolademousse med knas og appelsin
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hvid chokolademousse med knas og frisk appelsin. En nem dessert i glas, som kan laves til gæster, til nytår, til fest osv.

Ingrediensliste

  • Chokolademousse

  • 300 g. hvid chokolade
  • 5 dl. piskefløde
  • 6 stk. pasteuriseret æggeblomme
  • 60 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Knas

  • 30 g. mandler
  • 30 g. hasselnødder
  • 2 spsk. sukker
  • Andet

  • 1 stk. økologisk appelsin

Fremgangsmåde

Chokolademousse

  1. Pisk fløde i en skål til en blød flødeskum.
  2. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker helt hvidt i en anden skål. Det tager cirka 5-7 minutter.
  3. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
  4. Pisk ved lav hastighed den smeltede chokolade i æggemassen. Vend derefter forsigtigt fløden i lidt efter lidt.
  5. Fordel massen i glas og stil dem på køl i mindst 3 timer. Kan med fordel laves dagen før.
  6. Inden servering drysses med knas og lidt fintrevet appelsinskral.

Topping

  1. Smelt sukker på en pande ved middel varme.
  2. Tilsæt mandler og hasselnødder. Vend det hele godt rundt.
  3. Læg en tallerken med et stykke bagepapir klar ved siden af.
  4. Skrab nødderne over på bagepapiret.
  5. Lad dem køle helt af.
  6. Hak det fint.

Bedøm denne ret

Opskrift på hvid chokolademousse med knas og appelsin

Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet hvid chokolademousse med knas og appelsin. Den lækreste dessert lavet i små glas, så den er nem at servere. Lav desserten klar dagen før og lad den så sætte sig på køl natten over. Vi har pyntet den med knas og lidt friskrevet appelsinskral. Det er en virkelig skøn og smagfuld dessert, som kræver få ingredienser.

Server din chokolademousse til nytår, til påske, til fest eller blot hvis der skal forkæles lidt ekstra i weekenden. I stedet for appelsin, så kan du også bruge citronskral, lidt frisk passionsfrugt, hindbærcoulis eller kirsebærsauce.

LÆS OGSÅ: Chokolademousse 

Opskrift på hvid chokolademousse med knas og appelsin

Chokolademousse i glas

Vi elsker at lave chokolademousse i glas, da det på den måde allerede er portionsanrettet. Desuden synes vi også, at det giver sådan et fint udseende til desserten, at den laves i glas i stedet for i én stor skål. Hvis du er vild med hvid chokolade, så er denne dessert helt sikkert lige noget for dig.

Opskrift på hvid chokolademousse med knas og appelsin

Dessert med hvid chokolade

Som sagt, så er denne dessert til dig, som elsker hvid chokolade. Du får en fløjlsblød mousse, hvor appelsinen og det sprøde lige er prikken over i’et. Det giver en fin balance mellem syrlighed og sødme, hvilket vi elsker i desserter.

Hvis du har lyst til at lave andre desserter med hvid chokolade, så kan vi også anbefale den her blondie kage med hvid chokolade og appelsin. Der er altså bare noget med kombinationen af hvid chokolade og appelsin!

Hvid chokolademousse med knas og appelsin

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag