Islagkage med marcipanæg og nøddebund

Islagkage med marcipanæg og nøddebund
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

5 timer

Beskrivelse

Opskrift på en nem hjemmelavet islagkage. Hvis du ikke er til nødder, så kan nøddebunden sagtens udelades. Marcipanæggene kan også byttes ud med almindelig chokolade, Smarties eller M&M’s. Du kan lave hjemmelavet is i god tid, da det faktisk kan holde sig i fryseren i op til 3 måneder.

Ingrediensliste

  • Nøddebund

  • 3 stk. æggehvide
  • 150 g. flormelis
  • 150 g. mandler
  • Is

  • 4 stk. æggeblomme
  • 75 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 dl. piskefløde
  • 150 g. marcipan påskeæg
  • 50 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

Nøddebund

  1. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  2. Beklæd en springform (Ø22) med bagepapir i bunden. Smør siderne med smør.
  3. Pisk æggehvider stive med en elpisker. Tilsæt flormelis og pisk det godt indtil du har en fast og glat marengs.
  4. Hak nødder fint. Dette gøres nemt i en foodprocessor, minihakker eller blender.
  5. Vend nødderne godt rundt i din marengs (et tip er at bruge en dejskraber).
  6. Fordel dejen i formen. Fordel den godt ud. Bank den let mod bordpladen, så sikrer du dig, at den er fordelt godt ud.
  7. Bag bunden i din forvarmet ovn i ca. 30-40 minutter.
  8. Tag herefter bunden ud og lad den afkøle helt.
  9. Når den er kølet af, så kan du presse den en smule ned, hvis den er hævet meget op.

Is

  1. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og flormelis sammen i en skål med en elpisker til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 3-5 minutter.
  2. Pisk piskefløde til en blød flødeskum.
  3. Vend flødeskum sammen med æggeblandingen. Dette gøres nemt med en dejskraber.
  4. Hak påskeæg og chokolade groft. Vend også dette rundt i isen.
  5. Fordel isen ovenpå din nøddebund. Bank let formen ned mod bordet, så isen er jævnt fordelt.
  6. Sæt islagkagen i fryseren i minimum 4 timer (gerne natten over).
  7. Inden servering løsnes formen. Dette gøres nemt ved at tage en tynd kniv. Skær forsigtigt rundt langs isen, indtil du kan åbne formen. Du kan evt. skylle kniven under varmt vandt efterfølgende. Tør kniven af og glat kanterne ud på isen.
  8. Tag gerne isen ud 15-20 minutter før servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på islagkage med marcipanæg og nøddebund

Her får du opskriften på en nem, let og lækker hjemmelavet islagkage med en saftig nøddebund og marcipanæg. Perfekt at servere til påskefrokosten eller som en god sommerdessert, når der skal inviteres gæster.

Generelt er hjemmelavet is en nem sommerdessert, da man kan lave det dagen før eller ugen før. Så kan du læne dig tilbage og nyde en god aften uden at skulle stresse over desserten. 

LÆS OGSÅ: Skildpadde islagkage med Toms skildpadder

Islagkage med marcipanæg og nøddebund

Islagkage med marcipan

Vi har valgt at kalde den her for en påske islagkage, da den har marcipanpåskeæg i. Men det behøves på ingen måde blot at være en påskeis. Man kan også lave den til jul og bruge marcipanbrød i stedet eller hvis man har lidt rester af julekonfekt tilbage. Men selve kombinationen af is og marcipan er bare super god. Og sammen med nøddebunden, så har man altså en sikker vinder.

Hjemmelavede islagkager

Islagkager er en af de desserter, som vi laver året rundt, da man kan variere kombinationerne lige som man har lyst til. Du kan eksempelvis også prøve vores nemme Daim islagkage eller vores islagkage med friske sommerbær. Det er islagkager, som altid plejer at falde i god jord og som er nemme at lave. 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa.
    Hvis man nu gerne vil snyde lidt med isen og så jeg køber en lækker Vaniljeis der er færdig og så blandet marcipanæggene i, hvor mange liter Vaniljeis skal der så bruges?

    Mvh Ida

    1. Hej Anja,

      Det kommer an på hvor varmt der er i køkkenet. Vi ville nok tage den ud 15-20 minutter før 🙂

      Kh

Skriv en kommentar