Lakseroulade med laks og dildcreme
Forberedelsestid
1 timeTilberedningstid
15 minutterSamlet tid
1 time og 15 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på den bedste lakseroulade med dildcreme og røget laks. Perfekt til forret, hvis du skal servere noget med fisk. Den kan sagtens fryses ned, så den kan laves i god tid.
Ingrediensliste
Spinatroulade
- 400 g. frossen spinat
- 4 stk. æg
- salt/peber
Fyld
- 300 g. naturel flødeost
- 1 bundt frisk dild
- 0,25 bundt forårsløg
- salt/peber
- 0,5 tsk. citronsaft
- 400 g. røget laks
Fremgangsmåde
- Tø spinat op.
- I to skåle deles de 4 æg i hvider og blommer. I skålen med blommer blandes den drænede spinat i. Herefter krydres med salt og peber.
- Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen med spinat og æggeblommer.
- En bageplade gøres klar med bagepapir. Herefter smøres bagepapiret med lidt olie eller smør. Det gør, at det er lettere at rulle rouladen til sidst.
- Blandingen fordeles på hele bradepanden, så du har en firkant.
- Herefter bages den ved 200 grader varmluft i 10-15 min.
- Når bunden er bagt, så sættes den til afkøling.
- Imens røres philadelphia med hakket forårsløg, dild, citronsaft, salt og peber.
- Dildcreme smøres på den afkølede spinatbund. Herefter lægges laks på, så det dækker hele overfladen.
- Rouladen rulles. Gem eventuelt bagepapiret så det kan holde den sammen.
- Læg den på frost i 1-2 timer (eller mere), og skær den når du skal bruge den.
Opskrift på lakseroulade med laks og dildcreme
En lakseroulade er en klassisk og lækker ret, der passer perfekt som forret, frokost eller en del af en buffet. Med laks og dildcreme samt den flotte præsentation er lakserouladen både nem at lave og imponerende at servere. Den kan forberedes i god tid, hvilket gør den ideel til både hverdag og festlige lejligheder.
Denne opskrift på lakseroulade kombinerer røget laks med cremet flødeostfyld med naturel flødeost, forårsløg og frisk dild. Resultatet er en frisk og fyldig ret med en skøn balance mellem den salte laks og den bløde, cremede konsistens.
Vi elsker også denne spinatroulade med tun, som er et godt alternativ, hvis man ikke er så vild med laks. Server med skaldyrsdressing, hjemmebagt flutes og smør. Så har du en sikker vinder, når du skal servere forret med fisk.
LÆS OGSÅ: Luftige durumflútes
Spinatroulade til forret
Den her spinatroulade med laks er så god til forret. Du skal blot anrette den på en tallerken, skåret i skiver, og evt. sammen med lidt rejer, frisk citron og evt. frisk dild. Den er også perfekt at servere til påskefrokost, studentergilde eller måske konfirmation. Det er sådan en ret, som går til alle årstider.
Hvis man skal gøre den ekstra god, så kan man også servere den med krebsehaler eller en hvidløgsstegt tigerreje. Den vil uden tvivl falde i god jord ved alle fiskeelskere.
Kan den laves på forhånd?
Ja, du kan sagtens lave spinatrouladen på forhånd. Selve spinatbunden kan faktisk laves et par dage før. Men vi samler den altid først med dildcreme og røget laks dagen inden. Så kan den også lige få lov til at sætte og samle sig, inden den bliver skåret i fine skiver til servering.
Vi anbefaler, at du bruger frossen spinat til rouladen. Det har vi erfaret er nemmest og der er ikke nogen smagsforskel alligevel. Så hvorfor ikke bare vælge den nemme løsning. Det er også billigere at købe frossen spinat end frisk.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Kan se i billedet der bruges dild, lime og rejer til pynt.
Er der gjort noget ekstra ud af rejerne før servering?
Hej,
Nej der er ikke gjort noget specielt ved rejerne inden 🙂
Kh
Hvad kan man erstatte dildcreme med, hvis man ikke er stor fan af dild?
Hej Stine,
Du kan blot undlade dild i cremen og nøjes med natural flødeost 🙂
Kh
Hejsa. Det ser lækkert ud og jeg vil lave den som forret til 30 mennesker. Mit spørgsmål er om ikke det kan være en god ide at hakke den røgende laks. Tænker om det er nemmere at få flotte skiver?
Hej,
Det kan du godt, men det er ikke noget problem at få flotte skiver selvom laksen er ‘hel’ 🙂
Kh
en fantastisk opskrift, har brugt den mange gange og er altid en succes, tak for den
Dejligt at høre, Kate!
Hej! Har I målene på bradepanden?? 😊
Hej,
Det er bare sådan en standard bradepande, som hører med til standard-ovne 🙂
Kh
Bruges der hel spinat eller hakket spinat ?
Hej,
Hel 🙂
Kh
Jeg har lige lavet den nu, og skal bruge den i morgen. Skal den i fryseren eller bare være i køleskabet?
Hejsa,
Du kan bare lade den være i køleskabet 🙂
Kh
Hej,
Hvor længe kan rullen holde sig i fryseren?
Hej Rikke,
Ca. 1 måned 🙂
Kh
Bruger I hel frossen spinat eller de hakkede i kugler?
Hej Majbritt,
Frossen spinat 🙂
Knus
Piskes spinat og æg sammen inden æggehviderne blandes i
Hej Marie,
Ja, spinat og æggeblommer røres sammen og til sidst vendes piskede æggehvider i 🙂
Knus
Hej
Jeg kan ikke se at røget laks er med i jeres fremgangsmåde. Skal laksen på spinatbunden først eller er det ostmassen der skal først på?
Hej Sindu,
Det er rettet, tak for at gøre opmærksom på det 🙂
Knus
Hej,
Spinatroladen, kan den laves nu, altså både spinat bunden, laks og dild og så rulles og så fryses? Den skal bruges 17 august?
Mvh Katrine
Hej Katrine
Det kan du sagtens 🙂 En god idé, når den tøer op er at skære den imens den er halvfrossen.
Tag den op 3-4 timer inden den skal bruges.
Knus