Mørbrad ala creme med bacon Mørbrad ala creme Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på mørbrad ala creme. En skøn ret med mørbrad i champignonsauce med sprød bacon på toppen. Ingrediensliste 1 stk. løg 150 g. champignon 600 g. svinemørbrad 2 spsk. smør 2 spsk. hvedemel 3 dl. vand 1 stk. svinebouillonterning 2,5 dl. madlavningsfløde 0,5 tsk. sovsekulør 125 g. bacon i skiver Fremgangsmåde Start med at rense mørbrad. Skær herefter i bøffer af ca. 2-3 cm. Steg bacon i ovnen eller på en pande. Sæt til side og lad det køle af. Bank bøfferne en smule flade med en kødhammer og krydr dem med salt og peber. Skræl løg og skær i tern eller både. Rens champignon og skær i skiver. På en pande varmes 2 spsk. smør eller olie op. Herefter tilsættes champignon og løg. Lad det hele sautere, indtil det begynder at få farve. Tag det af panden og placer på en tallerken ved siden af. Hæld lidt mere fedtstof på panden. Steg dine mørbradbøffer. Ca. 3-4 minutter på hver side. Tag bøfferne af panden og placer sammen med løg og champignon. Tilsæt 2 spsk. smør eller margarine til panden. Tag panden af varmen og tilsæt herefter hvedemel. Pisk det godt ud, så du får en “melbolle”. Tilsæt 1 dl. vand og rør det godt ud, så du ikke har nogle klumper. Sæt panden tilbage på varmen og tilsæt herefter smuldret bouillionterning og yderligere 2 dl. vand. Pisk jævnligt under omrøring, så du ikke får nogle klumper. Tilsæt til sidst madlavningsfløde og et par dråber sovsekulør. Til sidst tilsættes champignon, løg og mørbradbøffer tilbage i saucen. Varm det hele godt op. Top til sidst med stegt bacon og evt. lidt frisk oregano. Server med kogte kartofler, ris eller kartoffelmos. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på mørbrad ala creme med bacon Her får du opskriften på mørbrad ala creme, som er en hverdagsfavorit. Hvis du spørger os, så lyder det meget fancy og fransk. Men det er såmænd blot mørbrad i en cremet champignonsauce med sprød bacon. Server den med kogte kartofler, kartoffelmos eller kogte ris og så har du altså nem aftensmad. Vi får også ofte denne ret til julefrokoster eller påskefrokost. Det er bare en nem og lækker ret, som altid smager godt. LÆS OGSÅ: Klik her og find opskrifter på luxus mørbradgryde Og selvom det er med en opbagt sovs, så fortvivl ej. Opbagt sauce er nemlig så nemt, når først man har lært det. Det kræver blot tålmodighed og en hånd, som kan piske, så man ikke får klumper. En varm påskeret til påskefrokost Vi elsker at lave en varm ret til påskefrokost. Det bliver ofte denne lækre mørbrad ala creme, som man kan servere med brød til. Den plejer altid at falde i god jord hos de fleste. Det er super lækkert, at der også er en lun ret på påskebordet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Jeg har aldrig før lavet champignon ala creme med udgangspunkt i en opbagt sovs før i dag. Det bliver bestemt ikke sidste gang! Det smagte simpelthen så godt og så var der masser af sovs ?? Min far, som jeg i dag spiste sammen med, roste det til skyerne! Jeg undlod bacon, men tilføjede til gengæld en god portion bløde løg på toppen. Et skvæt limesaft i sovsen var lige prikken over i’et ? Tusinde tak for jeres dejlige og ukomplicerede men alligevel velforklarede og gennemtestede opskrifter ? I er min go-to-side nu ❤️ Svar
Hej Michelle, Det er vi simpelthen så glade for at høre! Dejligt vores opskrifter kan bruges <3 Kh Svar