Othellolagkage Othellolagkage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 2 timer Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavet Othellolagkage med marcipan, flødeskum og chokoladeglasur. En Othellokage er en luksus lagkage med creme. Ingrediensliste Marcipanbund 125 g. marcipan 75 g. flormelis 2 stk. æggehvide Lagkagebunde 4 stk. æg 190 g. sukker 2 stk. vaniljesukker 1 knivspids salt 1,5 tsk. bagepulver 80 g. hvedemel 50 g. kartoffelmel Konditorcreme 4 stk. æggeblomme 4 tsk. vaniljesukker 80 g. sukker 30 g. majsstivelse 4 dl. mælk 2 dl. piskefløde Andet 100 g. hindbærmarmelade Pynt 150 g. flormelis 2 spsk. bagekakao vand 2 dl. piskefløde Marcipanovertræk 200 g. marcipan 100 g. flormelis 30 g. glukosesirup Fremgangsmåde Konditorcreme Pisk æg, sukker, vaniljesukker, majsstivelse og et skvæt af mælken godt sammen i en lille tykbundet gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes den resterende mælk. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen og du undgår kondens). Sæt cremen på køl i minimum 1-2 timer, så den får lov til at sætte sig. Pisk piskefløde til en blød flødeskum. Pisk cremen op med en elpisker eller en gaffel, så den ikke har klumper. Vend flødeskum i. Sæt på køl, indtil du er klar til at samle din lagkage. Først laves marcipanbunden. Riv marcipan og vend det med flormelis. Pisk herefter æggehvider i til du har en fast dej. Smør en springform (Ø21 cm) godt med fedtstof. Put dejen op i en sprøjtepose og sprøjt det ud i formen. Du kan også blot smøre det ud. Fordel dejen i formen. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader alm. ovn i ca. 15-20 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Den skal være gylden. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle på en bagerist. Dernæst skal lagkagebundene laves. Pisk æg (du skal bruge 180 g., så det er ikke sikkert, at du skal bruge alle æggene. Vær opmærksom på mængden, hvis du ganger op i opskriften), sukker og vaniljesukker indtil det er lyst og luftigt. Vi piskede dem i ca. 10-15 minutter. Se evt. billeder længere nede. Vej hvedemel, salt og bagepulver af i en skål. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn (over- og undervarme). Sigt hvedemel, kartoffelmel, salt og bagepulver i æggeblandingen og vend forsigtigt det i. Brug evt. en dejskraber til at vende det i. Det er vigtigt, at man er forsigtig og bruger lange strøg, så man undgår, at alt luften ryger ud. Smør en springform (diameter på 21 cm) godt med fedtstof. Hæld dejen i formen. Bank formen et par gange mod bordet, så man får fjernet eventuelle luftbobler. Bag den i ca. 30-40 minutter på anden nederste rille alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med den efter 20 minutter. Når du kan stikke en kødnål, strikkepind eller noget andet tyndt ned i kagen og den kommer op uden ubagt dej, så er den færdig. Tag formen ud af ovnen og lad kagen køle helt af. Når kagen er kølet af, så tages den ud af springformen og deles i 2 bunde. Når alle bundene er kølet af samles lagkagen. Læg først en almindelig lagkagebund (Et tip er at samle den i springformen, så den holder formen. Smør med hindbærmarmelade og derefter konditorcreme. Kom herefter marcipanbunden på. Gentag med endnu et lag marmelade og creme. Når tredje lagkagebund er lagt på stilles lagkagen på køl, for at den kan sætte sig. Kom evt. husholdningsfilm over, så det holder på fugten. Lad gerne kagen stå på køl til dagen efter. Bland ingredienserne til glasur. Hvis den er lidt for tyk, så tilsæt ekstra vand. Hvis den derimod er for tynd, så tilsæt lidt ekstra flormelis. Fjern springformen på kagen. Fordel glasuren på toppen af lagkagen. Sæt den på køl imens du laver det resterende klar. I en røremaskine røres marcipan, glukosesirup og flormelis sammen. Drys med lidt majsstivelse på bordet og rul derefter marcipanen ud til et langt bånd på 60 cm. cirka. Skær kanterne til, så båndet passer i højden også. Tag lagkagen ud af køleskabet. Sno marcipanbåndet rundt om lagkagen og skær det evt. til ved lukningen. Pisk piskefløde til flødeskum i en skål. Kom fløden i en sprøjtepose og sprøjt små toppe af fløde hele vejen rundt. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Othellolagkage Lav en klassisk Othellolagkage, som er en luksuriøs og lidt tidskrævende lagkage. Men selvom den tager lidt tid at lave, så er den altså det hele værd. Der er intet som sådan en hjemmelavet Othellokage. Den plejer i hvert fald altid at falde i god jord til fødselsdage, fester og andre festlige anledninger. Selve othellolagkagen består af flere lag. Først har du en klassisk hvid bund efterfulgt af hindbærmarmelade, creme og en marcipan/makronbund. Og så starter du forfra igen med marmelade, creme og slutter af med en lys bund på toppen. Dernæst kommer der chokoladeglasur, marcipanbånd på siderne og så flødedutter på toppen. En klassisk Othellokage – intet mindre! LÆS OGSÅ: Napoleonshatte Othellokage Uanset om du kalder den for en Othellolagkage eller en Othellokage, så er det altså en fuldstændig overdådig og lækker lagkage. Det er sådan et perfekt weekendprojekt, hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af den til festlige anledninger som fødselsdage. Selve kagen har dog også godt af at blive samlet dagen før, så du ‘kun’ skal pynte den med marcipanbånd, glasur og fløde på toppen på selve dagen. Så er selve processen faktisk slet ikke så slem igen, når man deler den op i flere processer. Kan jeg bruge kagecreme fra et brev? Ja, det kan du sagtens. Brug et brev pulver til kagecreme og pisk op med mælk. Vend flødeskum i inden du samler kagen. Det er en nem og hurtig løsning, som vi også ofte selv bruger, hvis vi ikke har tid til at lave en hjemmelavet. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Jeg har lige forsøgt mig med lagkagebundende.. men mens lagkagebunden stadig var i ovnen kiggede jeg til den efter 20 min og der var bunden faldt helt sammen i midten. Jeg har fulgt opskriften fuldstændig. Svar
Hej Ann, Så kan det godt være din ovn, som varmer mere kraftigt end vores. Der er ofte lidt mere power i nye ovne. Prøv at skrue 10 grader ned næste gang 🙂 Kh Svar
Kan marcipanbunden fryses? Vi har en flytning der falder sammen med en 1 års fødselsdag næste weekend, så det kunne være fedt at man kunne forberede lidt inden. Svar
* “Læg først en almindelig lagkagebund (Et tip er at samle den i springformen, så den holder formen)”. Hvordan løfter man efterfølgende bedst hele kagen væk fra bunden af springformen uden at den knækker sammen? Svar
Hej Louise, Det har vi ikke haft problemer med. Men ellers kan du samle den på det fad, som du vil servere på. Altså kun bruge selve siderne fra springformen, så du netop ikke behøver at skulle flytte kagen. Så skal selve siderne af springformen blot fjernes 🙂 Kh Svar