Peinirli med serranoskinke og rucola Peinirli med serranoskinke Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 15 timer Samlet tid 15 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på peinirli med serranoskinke, rucola og parmesan. Du kan fylde dem med lige præcis det du elsker mest. Brug resterne i madpakken – det bliver ikke nemmere. Ingrediensliste Koldhævet pizzadej 5 g. gær 8 g. salt 215 g. vand 315 g. hvedemel Fyld 200 g. pizzasauce 125 g. frisk mozzarella 60 g. serranoskinke 30 g. rucola 20 g. parmesan Fremgangsmåde Opløs gæren i koldt vand. Tilsæt salt og mel og rør hurtigt dejen sammen med en spiseske. Sæt på køl i cirka 15 timer. Har du ikke tiden, såkan du lave denne pizzadej istedet for. Tænd ovnen på 240 grader varmluft. Opvarm en bageplade. Når dejen har hævet drysses der med masser af hvedemel eller durummel på bordet. Herefter deles dejen i 2 ligestore boller. Form dem som en ubåd og sno enderne. Læg dem over op et stykke bagepapir. Smør pizzasauce på dejen. Kom herefter mozzarella på. Placer bagepapiret med dine peinirli på den brandvarme bageplade. Bag pizzaerne I 8-9 minutter. Top med rucola, serranoskinke og parmesan. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores favorit, når vi laver denne ret: Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på peinirli med serranoskinke og rucola Her får du endnu en opskrift på pide eller peinirli med serranoskinke og rucola. Vi er lidt i tvivl om de kaldes for tyrkisk pide eller peirnili. Men uanset navnet, så er der ingen tvivl om, at det bare er en lækker ret! Vi elsker nemlig de her ubådsformede pizzaer, da de er anderledes og kan holde på en masse fyld. Og det gode er, at du kan fylde dem med lige præcis det du ønsker! Vi har også lavet dem med kartoffel og pesto og en med pepperoni. Og af hvad vi kan fornemme, så er de også et hit hos jer. Vi er slet ikke i tvivl om, at de også hitter hos de små. Det er bare altid sjovt at få noget anderledes mad og disse er samtidig så fine at se på. Så hvis du trænger til at prøve en ny ret, så kan vi varmt anbefale disse. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.