Pizza med barbequesauce og pulled pork

Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en anderledes pizza med pulled pork og barbequesauce. Perfekt til aftensmad eller som søndagsmad (tømmermændsmad). Top med syltede rødløg og evt. fetaost eller ricotta, så har du en skøn og smagfuld pizza.

Ingrediensliste

  • Pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • BBQ sauce

  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. frisk chili
  • 70 g. tomatpure
  • 2 tsk. paprika
  • 2 spsk. sød sennep
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 3 spsk. brun farin
  • 2 spsk. engelsk sauce
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt
  • Syltede rødløg

  • 1 dl. eddike
  • 1 dl. sukker
  • 1 stk. rødløg
  • Andet

  • 300 g. pulled pork
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • 120 g. fetaost

Fremgangsmåde

Dagen før

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan stå på køl i op til 2 dage.

Næste dag

  1. Lav din BBQ sauce. Hak løg, hvidløg og chili fint. I en lille gryde varmes lidt olie op. Tilsæt herefter løg, chili og hvidløg. Sauter et par min. Tilsæt nu tomatpure, sennep, æblecidereddike, brun farin, engelsk sauce, citronsaft og røget paprika. Rør det hele godt sammen og lad det simre 5-10 min. Smag til med salt og evt. lidt mere brun farin, hvis den skal være sødere.
  2. Tag din BBQ sauce af varmen. Blend den, hvis du vil have en mere lind sauce.
  3. Lav dine syltede rødløg. Eddike og sukker koges op i en lille gryde. Løg skæres enten i både eller skiver. Når eddike-sukker lagen koger, tag den da af varmen. Tilsæt dine rødløg og lad dem stå og trække. Opbevares i en glasbeholder med låg i køleskabet og kan sagtens holde et par uger.
  4. Tænd ovnen på 250 grader varmluft. Lad bagepladen varme op i ovnen, så den fungerer som et bagestål.
  5. Rul din pizzadej ud. Placer dejen på et stykke bagepapir, så den er nem at flytte over på bagepladen, når den er toppet med fyld.
  6. Start med at smøre BBQ sauce på pizzadejen. Fordel frisk mozzarella ved at brække stykker af og fordele det rundt på pizzaen. Fordel pulled pork. Fordel syltede rødløg.
  7. Bag din pizza i 10-13 min.
  8. Tag din pizza ud af ovnen og top til sidst med smuldret fetaost og server med det samme.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Pizzaovn

Køb her

Pizzahjul

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pizza med pulled pork

Her får du opskriften på en lækker og anderledes pizza med pulled pork og barbequesauce. Vi havde bare brug for at prøve noget nyt, da vi ofte får den samme pizza igen og igen. Vi plejer at køre den klassiske med tomatsauce, mozzarellaost, serranoskinke, parmesanost og ruccola. Den er også super lækker, men det skader ikke at prøve noget nyt.

Så derfor fik vi ved en tilfældighed udviklet opskriften på denne pizza med gris. Vi havde aftenen inden fået pulled pork burger og der var en masse pulled pork i overskud. Samtidig havde vi dagen inden sat en portion af verdens bedste pizzadej  til koldhævning, så der kunne laves lækker pizza en af dagene. Så vi fik lige kombineret pizza og resterne af pulled pork.

Elsker du at lave hjemmelavet pizza? Så bør du også prøve vores opskrift på Pizza Blanco.

Pizza med barbequesauce og pulled pork

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar