Squashkage i bradepande

Opskrift på squashkage
Opskrift til personer Opskrift til 12 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på svampet squashkage i bradepande med flødeostglasur og nødder. En nem opskrift på hjemmelavet squashkage i bradepande.

Ingrediensliste

  • 4 stk. æg
  • 200 g. brun farin
  • 150 g. smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 200 g. hvedemel
  • 350 g. squash
  • 1 knivspids salt
  • Creme

  • 100 g. smør
  • 250 g. naturel flødeost
  • 200 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. citronsaft
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  2. Smør smeltes og sættes til afkøling.
  3. Æg, vaniljesukker og brun farin piskes sammen med en elpisker til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter.
  4. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser.
  5. Squash rives. Pres det for væske. Vægten, der er angivet, er i revet vægt.
  6. Sigt de tørre ingredienser i æggeblandingen. Tilsæt også squash og smeltet smør. Vend det hele sammen, så du får en ensartet dej.
  7. Beklæd eller smør en bradepande (28 x 18 cm.) med enten bagepapir eller smør.
  8. Hæld dejen over i formen.
  9. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-45 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med den efter 25 minutter.
  10. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis den kommer op uden rå dej, så er kagen færdig.
  11. Tag kagen ud og lad den køle helt af.

Frosting

  1. Blødt smør, flormelis og vaniljesukker piskes sammen med en elpisker til der ingen klumper er.
  2. Tilsæt flødeost og citronsaft og pisk videre til du har en luftig frosting.
  3. Fordel frostingen udover den kolde squashkage.
  4. Pynt evt. med lidt knuste valnødder.
Bedøm denne ret

Opskrift på squashkage i bradepande

En lækker, nem og svampet squashkage i bradepande med flødeostglasur og nødder. En skøn, krydret bradepandekage, som på ingen måde er tør og som kun bliver bedre på 2. dagen. Den er lavet med squash, kanel, brun farin og er toppet med en mild frosting lavet på flødeost og smør. Squashkage minder på mange måder om gulerodskage, da den også er sådan lidt krydret i smagen og er super svampet.

Server den til fødselsdag, til eftermiddagskaffen eller som en nem dessert. Du kan også sagtens fryse kagen ned. Vi anbefaler at skære den ud i stykker og så fryse de enkelte stykker ned. Så er den nem at tage op, hvis du får uventede gæster og den smager stadig tæske godt!

LÆS OGSÅ: Gulerodskage i bradepande

Opskrift på squashkage

Squashkage med flødeostglasur

Der er mange forskellige måder at lave squashkage på. Man kan lave den med chokolade eller med flødeostglasur, som vi har gjort her. Glasuren er virkelig lige prikken over i’et på denne kage. Den letsyrlige glasur passer nemlig perfekt til den krydrede og søde kage. Du kan dog også sagtens blot smelte chokolade og fordele det udover kagen, hvis du er mere til chokolade-udgaven. Du kan også hakke mørk chokolade og blande det i selve dejen. Det gør bestemt heller ikke kagen dårligere.

Kan jeg bruge andet end squash?

Ja, du kan godt erstatte squash med gulerødder. Men så bliver det selvfølgelig en gulerodskage og ikke en squashkage. Du kan også sagtens udelade glasuren og nødderne på toppen.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Kan man lave det hele dagen før, inkl. smøre frosting på og lade den stå på køl til næste dag?

    Venlig hilsen
    Lena

  2. Hej
    Der står opskriften er til 12 personer, men gang den lige op et par gange, da en familie på 7, ikke engang fik et ordentligt størrelse stykke kage. Smager helt fint, men ærgerligt med det med 12 personer. Men vil helt klart anbefales.

    1. Hej Ani,

      Vi synes nu, at det bliver 12 pæne stykker. Bagte du den i samme str. form som os? 🙂

      Kh

  3. Virkelig virkelig god. Lavede halv portion. Havde kun 100gr squash så supplerende med gulerod og brugterapsolie i stedet for smør. Altsammen fordi jeg ikke havde smør og nok squash…..men resultatet blev fantastisk. Lavede en lille kage og 6 muffins

    1. Dejligt at høre, Ninna! Tak for din feedback. Og ja man kan jo nemt bare supplere op med gulerod 😀

    1. Hej Maibritt,

      Vi synes, at det er en kage, som også er god 2 dage efter, så det er lidt en smagssag. Med netop denne creme synes vi ikke, at man kan smage, at den er 2 dage gammel. Sørg blot for at pakke den godt ned på køl, så den ikke kommer til at smage af køleskab 🙂

      Kh

Skriv en kommentar