Tilmeld nyhedsbrev

Sundere kylling i karry

Sundere kylling i karry

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Den bedste opskrift på en sund kylling i karry med en cremet sauce lavet på grøntsager. Den er så god til aftensmad, da den er nem at lave og samtidig er sund.

Ingrediensliste

  • 2 løg
  • 4 tsk. karry
  • 4 gulerødder
  • 4 kartofler
  • 450 g. kyllingebryst
  • 1 hønsebouillonterning
  • 400 ml. kokosmælk
  • Salt/peber
  • 400 g. ris

Fremgangsmåde

1. Løg, gulerødder og kartofler skæres i grove stykker.
2. En gryde varmes op, hvor olie og karry kommes i.
3. Når karryen er stegt tilsættes løg, gulerødder og kartofler.
4. Steg kort grøntsagerne og tilsæt derefter vand så det dækker grøntsagerne. Tilsæt boullionterning.
5. Lad det koge 20-30 minutter med låg (indtil grøntsagerne er møre). Imens koges ris i en anden gryde.
6. Skær kyllingen i strimler og steg dem på en pande for sig. Når de er færdige stilles de til side.
7. Blend nu grøntsagerne og vandet med en stavblender eller i en alm. blender.
8. Hæld tilbage i gryden og tilsæt kokosmælk, salt, peber og det stegte kylling. Server kogt ris hertil.

Bedøm denne ret

En lækker og nem opskrift på den bedste sunde kylling i karry. Selve sovsen er så god, den er cremet og er lavet på grøntsager, hvilket gør den både sund og smagfuld.

Det er også den samme sauce vi bruger, når vi laver vores boller i karry eller vores populære chicken katsu. Det er en super børnevenlig sauce, som er mild i smagen.

Kylling i karry er en populær hverdagsret og vi får den også selv ofte til aftensmad. Det er nem og sund aftensmad, når det er bedst.

Man kan også sagtens servere en lækker sommersalat dertil eller hjemmelavet luksus hvidløgsbrød.

Skriv en kommentar