Todelt chokolademousse med mørk og hvid chokolade Todelt chokolademousse med mørk og hvid chokolade Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 3 timer Samlet tid 3 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på todelt chokolademousse med både hvid og mørk chokolade. En nem dessert lavet i portionsglas, som du kan servere til fest og nytår. Ingrediensliste Mørk chokolademousse 2,5 dl. piskefløde 3 stk. pasteuriseret æggeblomme 2 spsk. sukker 0,5 tsk. vaniljesukker 100 g. mørk chokolade Hvid chokolademousse 2,5 dl. piskefløde 3 stk. pasteuriseret æggeblomme 2 spsk. sukker 0,5 tsk. vaniljesukker 150 g. hvid chokolade Fremgangsmåde Mørk chokolademousse Pisk fløde i en skål til en blød flødeskum. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker helt hvidt i en anden skål. Det tager cirka 5-7 minutter. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Pisk ved lav hastighed den smeltede chokolade i æggemassen. Vend derefter forsigtigt fløden i lidt efter lidt. Fordel massen i glas (du kan evt. putte det hele op i en sprøjtepose og sprøjte det ud) og stil dem på køl i 1 time. Hvid chokolademousse Pisk fløde i en skål til en blød flødeskum. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker helt hvidt i en anden skål. Det tager cirka 5-7 minutter. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Pisk ved lav hastighed den smeltede chokolade i æggemassen. Vend derefter forsigtigt fløden i lidt efter lidt. Fordel massen i glas og stil dem på køl i mindst 2 timer, men gerne natten over. Inden servering pyntes de med lidt friske bær, hakket chokolade eller hvad du ellers har lyst til. De kan også sagtens serveres som de er. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på todelt chokolademousse med mørk og hvid chokolade En super nem og lækker opskrift på en todelt chokolademousse med mørk og hvid chokolade i glas. Det er en virkelig fin dessert, som er anrettet i portionsglas, så den er nem at servere. Vi pyntede med lidt friske bær på toppen, men du kan også pynte med lidt hakket chokolade, frisk mynte eller citronmelisse. Du kan servere denne fine dessert i glas til nytår, fest eller hvis der blot skal forkæles lidt ekstra i hverdagen. Hvis de skal bruges til nytår, så kan du finde noget spiseligt guldstøv, som du kan drysse på bærrene. Men de er også super fine, som de er. Pynt med bær, lidt frisk passionsfrugt, revet appelsinskral eller noget helt andet. Vi kan i hvert fald anbefale én eller anden form for syrlighed, da det lige giver det sidste til desserten og komplimenterer den søde mousse rigtig godt. LÆS OGSÅ: Hvid chokolademousse med appelsin Chokolademousse af både hvid og mørk chokolade Kombinationen af både mørk og hvid chokolademousse smager virkelig skønt. Den hvide mousse er mere sød end den mørke, så derfor komplimenterer de hinanden rigtig godt. Lidt friske bær, som giver lidt syrlighed, er lige prikken over i’et i denne dessert. Hvor lang tid før kan jeg lave den? Du kan sagtens lave desserten 2 dage før den skal bruges. Vi anbefaler dog, at du blot laver den dagen før, fordi så kan den holde sig lidt længere tid i den anden ende, hvis du nu skulle have rester. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Hej. Min hvide chokolade mousse bliver grynet når jeg blander chokolade og æggeblandingen. Hvad gør jeg forkert? 🙁 Svar
Hej Mette, Det kan være fordi chokoladen har mistet for meget temperatur. Så vil det størkne nemt, når det rammer æggeblandingen 🙂 Kh Svar
Hej. Jeg har et par gange prøvet, at lave hvid chokolade mousse og første gang blev den meget grynet (måtte smide det hele ud). Tænkte det var fordi chokoladen var for varm. Har lige lavet igen i fredags og her blev den også lidt grynet og den var kun det øverste der var størknet. Jeg savner en temperatur på den hvide chokolade og til den med både alm. mørkchokolade og hvide om de bliver helt i samtidig. Mvh Den anonyme Svar
Hej, Mellem 35 og 45 grader. Sørg for at der ikke er for stor forskel på temperaturen af dine ingredienser. Sørg gerne for at æg har stuetemperatur eksempelvis. Det hjælper. Når den klumper, så er det fordi temperaturforskellen er for stor, så når den varme chokolade blandes med den (måske) kolde æggemasse, så stivner chokoladen hurtigt og der dannes klumper. Kh Svar
Hej Jeg har problemer med, at den hvide chokolademousse ikke sætter sig. Jeg har nu prøvet to gange og den har ikke sat sig nogle af gangene. Hvad kan årsagen være? Hvad er grunden til at der skal bruges mere hvid chokolade end mørk chokolade? Svar
Hej Cecilie, Man bruger mere hvid end mørk chokolade, da mørk chokolade har et højere chokoladeindhold, som får moussen til at sætte sig. Prøv at bruge lidt mere hvid chokolade. Hvilken chokolade bruger du? Kh Svar
Hej igen Jeg har bare brugt en hvid chokolade fra coop. Jeg prøver med mere chokolade. Kan du ellers anbefale en hvid chokolade til det? Svar
Hej, Ellers skal du komme lidt husblas i, hvis du gerne vil have den meget stiv. Vi bruger den hvide chokolade fra Callebaut 🙂 Kh Svar