Valnøddekage

Valnøddekage
Opskrift til personer Opskrift til 9 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en svampet valnøddekage med marcipan og lys chokolade. Den bedste kage med valnødder.

Ingrediensliste

  • Kage

  • 150 g. smør
  • 150 g. marcipan
  • 150 g. sukker
  • 3 stk. æg
  • 60 g. hvedemel
  • 80 g. valnødder
  • Pynt

  • 100 g. lys chokolade
  • 20 g. valnødder

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  3. Pisk sukker og marcipan sammen med en elpisker.
  4. Tilsæt smør og pisk videre.
  5. Tilsæt æg et efter et og pisk videre.
  6. Vej hvedemel og valnødder af. Vend det rundt i dejen.
  7. Smør en form (vi brugte en 20×20 form) med smør eller beklæd med bagepapir.
  8. Fordel dejen i formen.
  9. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-40 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med kagen efter 20 minutter.
  10. Imens kagen er i ovnen, så hakker du lys chokolade groft.
  11. Når du kan stikke en kødnål, strikkepind eller noget andet tyndt ned i kagen og der ikke kommer ubagt dej med op, så er kagen færdig.
  12. Tag kagen ud af ovnen. Fordel hakket chokolade ovenpå. Lad det smelte og smør det så ud på kagen.
  13. Top med valnødder.
  14. Lad kagen køle helt af.
Bedøm denne ret

Opskrift på valnøddekage

En saftig og lækker valnøddekage med marcipan, valnødder og lys chokolade. Den her kage er inspireret af en mazarinkage, hvor vi så har tilføjet valnødder. Det giver en tæt og lidt tung kage, som altså bare gør det perfekt sammen med en kop god kaffe. Det er nemlig den perfekte kaffekage! Der er marcipan, valnødder og lys chokolade på toppen, som lige giver det sidste til kagen. Så hvis du mangler en god opskrift på en valnøddekage, så synes vi helt sikkert, at du skal prøve denne.

Hvis du ikke er til valnødder, så kan du også bage kagen med hasselnødder eller udelade dem helt, men så går ideen om en valnøddekage lidt af det. Der er også lidt delte meninger om valnødder. Det kan nemlig godt være en lidt bitter nød, som har en mere kraftig smag end eksempelvis mandler. Men når man tilsætter dem i en kage som denne, så kommer de virkelig til sin ret.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på bradepandekager

Valnøddekage

Kage med valnødder

Det er måske ikke førstevalget at skulle lave en kage med valnødder. Men som sagt, så er det sådan en virkelig lækker og tæt mazarinkage, som er spækket med valnødder. Vi håber også, at I ud fra billederne kan fornemme hvor saftig den er. Det er i hvert fald en kage, som på ingen måde bliver tør.

Kan jeg fryse kagen?
Ja, det kan du sagtens. Vi tror faktisk kun, at den bliver bedre af at blive frosset. Sådan er det ofte med kager med marcipan i.

Valnøddekage

 

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar