Valnøddelagkage ala Svinkløv Badehotel Valnøddelagkage ala SvinKløv Badehotel Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 1 time og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker valnøddelagkage ala den fra Svinkløv badehotel. Den er super let at lave og man kan evt. også lave hjemmelavede bunde. Hvis du ikke vil lave hjemmelavede bunde, så kan du også sagtens bruge færdigkøbte lyse bunde. Ingrediensliste Bunde 4 stk. æg 190 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 1 knivspids salt 130 g. hvedemel 1,5 tsk. bagepulver Fyld 100 g. sukker 100 g. valnødder 100 g. mørk chokolade 5 dl. piskefløde Glasur 200 g. flormelis 6 spsk. færdiglavet kaffe Fremgangsmåde Bunde Læg æggene (med skal) i varmt vand i 20 minutter (dette gør man, så de får stuetemperatur – alternativt kan du også tage dem ud af køleskabet 1 time før brug). Pisk æg, sukker og vaniljesukker indtil det er helt hvidt. Vi piskede dem i ca. 15 minutter. Vej hvedemel, salt og bagepulver af i en skål. Tænd ovnen på 200 grader. Sigt hvedemel, salt og bagepulver i æggeblandingen og vend forsigtigt det i. Brug evt. en dejskraber til at vende det i. Det er vigtigt, at man er forsigtig og bruger lange strøg, så man undgår, at alt luften ryger ud. Smør en springform (Ø22 cm) godt med fedtstof. Hæld dejen i formen. Bank formen et par gange mod bordet, så man får fjernet eventuelle luftbobler. Bag den i ca. 30-40 minutter på anden nederste rille alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med den efter 20 minutter. Når du kan stikke en kødnål, strikkepind eller noget andet tyndt ned i kagen og den kommer op uden ubagt dej, så er den færdig. Tag formen ud af ovnen og lad kagen køle helt af. Når kagen er kølet af, så deles den i 3 bunde. Fyld Smelt sukkeret på en pande. Vend valnødderne rundt i sukkeret. Hæld valnødderne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle helt af. Hak valnødder og mørk chokolade. Pisk piskefløde til en fast flødeskum. Vend valnødder og chokolade i. Placer den første bund på en stor tallerken. Fordel fløde på bunden. Placer den anden bund ovenpå og gentag, så du får to lag. Placer til sidst den tredje bund på toppen. Smør siderne med fløden også. Smør ikke toppen, da der her skal glasur på. Lav glasuren ved at blande flormelis med stærk kaffe. Rør det sammen til en fast glasur. Hvis den er lidt for tynd, så tilsæt lidt ekstra flormelis. Hvis den er for tyk, så tilsæt lidt mere kaffe. Fordel glasuren ovenpå. Pynt evt. med valnødder langs kanten. Sæt på køl indtil servering. Den kan sagtens laves dagen før og opbevares på køl. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på valnøddelagkage ala Svinkløv Badehotel En super lækker og nem valnøddelagkage ala den man kan få på Svinkløv Badehotel. Den består af hjemmelavede lagkagebunde, fyld af fløde, valnødder og chokolade. Til sidst er den toppet med en kaffeglasur, hvilket gør det til den perfekte voksenlagkage. Hvis du ikke er til kaffe, så kan du også lave en kakaoglasur til toppen. Det smager også super lækkert! Selve valnødderne bliver karamelliseret, hvilket fjerner den bitre smag, som valnødder godt kan have. Man kan med fordel lave lagkagen dagen før, så den lige kan få lov til at samle sig. Det bliver den faktisk kun bedre af. LÆS OGSÅ: Valnøddetærte Hjemmelavet lagkage med valnødder Den her hjemmelavede lagkage med valnødder, fløde, chokolade og kaffeglasur er altså et kæmpe hit. Vi lover, at den med garanti falder i god jord hos dine forældre eller bedsteforældre. Især hvis de har hørt om Svinkløv Badehotel. Der er intet som en god historie, som kan gøre en kage endnu bedre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Verdensledere lagkage. Den har altid været min families fødselsdagslagkage – blot med mørke bunde. Det er guf 🙂 Svar