Veganske pandekager uden mælk og æg Veganske pandekager Opskrift til 510152025 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på lækre og luftige veganske pandekager lavet uden mælk og æg. Det er de lækreste veganske bananpandekager, som er gode med syltetøj og sukker. Ingrediensliste 240 g. plantemælk 2 spsk. raps- eller solsikkeolie 1 stk. banan 2 spsk. sukker 1 tsk. bagepulver 0,5 tsk. natron 190 g. hvedemel 1 knivspids salt 0,5 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Alle ingredienser blendes sammen med en stavblender. Lad dejen stå og trække i 10 minutter, så den får lov at samle sig. Du kan tilsætte lidt kanel eller vaniljesukker/-pulver, hvis du ønsker det. Lidt fedtstof eller olie varmes op på en pande ved middel varme. Herefter laves små pandekager. Steg ca. 40 sek. på hver side. Læg på en tallerken, som de bliver færdige til. Dæk den evt til med staniol, så de holder varmen. Serveres med det samme eller gemmes på køl. De kan også sagtens fryses. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på veganske pandekager uden mælk og æg Her får du en nem opskrift på veganske pandekager, som er lavet uden mælk og æg. De er i stedet lavet med banan og så er de stegt i olie. Efterspørgslen på veganske opskrifter vokser og det vil vi selvfølgelig imødekomme, så vi får eksperimenteret en del.Disse pandekager kan spises både til morgenmad, brunch eller som en lille dessert eller snack, når lækkersulten melder sig. Selvom de ikke indeholder æg, så er de stadig virkelig luftige og lækre! Vi har endda serveret dem til en brunch, hvor ingen lagde mærke til, at de var veganske. Som erstatning for almindelig komælk, så har vi brugt havremælk, men du kan også bruge rismælk, sojamælk eller hvad du ellers bruger af erstatning. Tricket bag, at de bliver så luftige er, at vi lige kommer lidt citronsaft i. Det får natron til at reagere, så de bliver super luftige. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på bananpandekager Pandekager uden æg og mælk Hvis du mangler en nem, hurtig og lækker opskrift på pandekager uden æg og mælk, så er disse lige noget for dig. Måske du er veganer eller måske du bare vil skære ned på animalske produkter i din hverdag. Uanset hvad, så er disse pandekager super lækre og luftige. Nyd dem med en god syltetøj, lidt sukker eller nutella. De er altså bare gode til et godt morgenbord eller hvis man har lidt ekstra tid om morgenen. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.