Kyllingelasagne med spinat Kyllingelasagne med spinat Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en nem og lækker kyllingelasagne med spinat, karry og tomat. Lasagne med kylling og spinat er en nem hverdagsret. Kyllingelasagne smager dejligt og er nem aftensmad, hvad enten man er 1, 2 eller den skal serveres for mange personer. Er man 1 person, så kan man passende fryse resterne ned. Så er der nemlig nem aftensmad til en anden dag. Ingrediensliste 450 g. kyllingebryst 1 stk. løg 3 fed hvidløg 1 tsk. paprika 1,5 tsk. karry salt/peber 1 stk. hønsebouillonterning 1 dl. vand 5 dl. madlavningsfløde 400 g. pastasauce 75 g. frisk spinat 12 stk. lasagneplader 1 pk. frisk mozzarella Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. Kyllingen skæres i tynde strimler. Varm en gryde op med olie eller smør i. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter. Tilsæt kylling. Vend det godt rundt og lad kyllingen få noget farve. Tilsæt krydderier. Vend godt rundt og lad dem stege lidt af. Tilsæt pastasauce, en smuldret bouillonterning, vand og fløde. Lad det komme i kog. Lad det simre 5-10 minutter ved lav varme. Tilsæt herefter spinat og rør det godt rundt. Smag til med salt og peber. Et ildfast fad (ca. 16 x 30 cm.) smøres med lidt smør eller olie. Start først med et lag sauce (fordel kyllingen rundt, så det ikke kommer til at ligge i én side kun). Læg herefter et lag af lasagneplader. Sådan fortsætter du indtil du har brugt alt saucen. Vi fik 3 lag. Fadet sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft. Lad det først få 25 minutter. Tag herefter fadet ud og smuldr mozzarellaost udover. Sæt fadet tilbage i ovnen og lad det få yderligere 10 minutter. Indtil osten er smeltet og er blevet let gylden. Tag fadet ud af ovnen. Lad det stå og trække 5 minutter inden servering. Server evt. med disse nemme luksus hvidløgsbrød og en lækker salat. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars gryde Køb her Ildfast fad, sort Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på kyllingelasagne med spinat Den bedste kyllingelasagne med spinat, karry og tomat. En cremet og lækker lasagne med kylling, som virkelig er et godt alternativ til den klassiske lasagne med oksekød. Det er en nem hverdagsret, men kan selvfølgelig også sagtens spises som weekendmad eller fredagsmad. Resterne er også rigtig gode i madpakken. Den er faktisk også god at servere for mange gæster. Især hvis man lige laver luksus hvidløgsbrød der til og en god salat. Lasagne er sådan en børnevenlig ret og den her udgave med spinat er en god måde at få lidt grønt ind hverdagen. Så hvis du endnu ikke har prøvet en lasagne med kylling og grøntsager, så får du her opskriften på en smagfuld og lækker variant, som plejer at falde i god jord ved de fleste. LÆS OGSÅ: Mexicansk lasagne Lasagne med kylling Den her lasagne med kylling og spinat er en kæmpe favorit hos os. Den er så hurtig at bikse sammen og så skal den jo blot passe sig selv i ovnen. Imens den er i ovnen, så kan man lave en lækker salat til eller få ordnet nogle andre ting. Hvis du ikke er så meget til spinat, så kan du også sagtens udelade den eller erstatte med lidt revet gulerod. Tilbehør til kyllingelasagne Hvis du mangler nogle gode idéer til tilbehør til lasagne, så er der jo altid en klassiker som hvidløgsbrød. Her kan du købe nogle færdiglavede, som blot lige skal lunes i ovnen eller du kan lave nogle luksus hvidløgsbrød selv. Som salat kan vi anbefale den her tomatsalat med persille. Den er simpel, lækker og hurtig at lave. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hvis man bruger frossen spinat Skal det så først tø og væden vrides Eller kan man komme det frossen i Hvad er målene på det fad du bruger hvor der er til 3 lag ? Svar
Hej, Bare sådan en færdiglavet tomatsauce/pastasauce på glas. Det kan købes i alle supermarkeder 🙂 Kh Svar
Super lækker lasagne☺️ Vi bruger dog ca. 400 g frossen hakket spinat☺️ Og lige lidt ekstra krydderier☺️ Svar
Hej. Ved i om man kan lægge den sammen og så fryse den ned uden den kommer i ovnen før den tages op igen og skal serviceres? Svar
Hej Nanna, Vi har ikke selve prøvet det, men umiddelbart burde det sagtens kunne lade sig gøre 🙂 Kh Svar
Jeg har lige lavet denne kyllingelasagne. Mums siger jeg bare. Jeg tilføjede lidt hakkede champignoner til retten, som jeg stegte ved siden af i en pande med salt/peber og tilføjede til saucen. Tak for opskrift ❤️ Svar
Vi har lavet det flere gange nu. Det er bare rigtig mummum mad. Virkelig mums!! Det er en rigtig vinderret. Tak for jer og jeres dejlige kogebøger som jeg elsker at bladre i. Kærligst Linda. Svar
Hej Linda, Tak for de søde ord! Det er vi simpelthen så glade for at høre altså. Og dejligt, at du har vores kogebøger. Det sætter vi stor pris på! God weekend til dig 🙂 Kh Svar
Kan den lægges sammen aftenen før, og stå i køleskabet til den skal bruges til frokost dagen efter? Svar
Hej, For så at bage den dagen efter? Så ville vi lade fyldet køle af, så pladerne ikke begynder at suge og blive bløde, når det bliver lagt sammen 🙂 Kh Svar
Lækker ret. Jeg lavede til 8 personer, vi var 6 voksne, og alt blev spist. Brugte mosede tomater i stedet for pastasovs, og tilsatte selv krydderier + tomatpure, minus 1 dl vand. Svar
Hej Anne, Hvor dejligt at høre! Det er også en favorit herhjemme 🙂 Og tak for input med tomater i stedet for pastasauce. Kh Svar
Jeg vil lave denne lasagne, som jeg skal have med mig, men vil gerne kunne forberede så meget hjemmefra. Vil jeg kunne lave den tidligere på dagen, kun give den 20 minutter og så give den de resterende 15 minutter kort før vi skal spise? Svar
Hej, Vi har før forberedt den før, hvor den samles med plader osv. Så har vi bare kommet stanniol over og sat på køl og så bagt den om aftenen. Vi har ikke erfaring med at give den lidt tid og så bage den igen senere. Kh Svar
Super lækkker kyllingelasagne som vi har lavet flere gange. Dog syntes jeg at lasagnen bliver meget flydende når jeg tager den ud af ovnen….også når den har stået 5-10 min. Jeg kan ikke gennemskue at jeg skulle have gjort noget forkert ?. Mvh Lene Svar
Hej Bettina, Der skulle ikke været nogle problemer i det, hvis det varmes op til over 75 grader og hvis man har husket at skylle spinaten godt inden brug 🙂 Kh Svar