Bagels

bagels

Klassiske Bagels

Opskrift til stk.

Forberedelsestid

1 time og 45 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

2 timer og 5 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på klassiske bagels lavet på hvedemel. Helt traditionelle og lige som vi kender dem. De er perfekte på morgenbordet eller til madpakken med dit yndlingsfyld i.

Ingrediensliste

  • Bagels

  • 50 g. gær
  • 3,5 dl. mælk
  • 3 spsk. sukker
  • 1 spsk. salt
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 575 g. hvedemel
  • Andet

  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken.
  2. Oplæs gær i mælken og tilsæt sukker, salt og olie.
  3. Rør mel i lidt efter lidt og ælt til en smidig dej.
  4. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter.
  5. Form 8 boller og lad dem hæve i 30 minutter tildækket på et stykke bagepapir.
  6. Lav et hul med fingeren i midten af hver bolle og udvid det lidt.
  7. Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft.
  8. Når dine bagels er hævet bringer du en gryde med vand i kog (gerne en stor gryde, da du så kan koge flere ad gangen).
  9. Put nu 2-3 bagels i gryden af gangen og kog dem 1-2 minutter på hver side.
  10. Tag dem op og læg dem på en bageplade med bagepapir og pensel dem med æg.
  11. Bag dem i den forvarmede ovn i cirka 15-20 minutter.

Bedøm denne ret

Den bedste bagels opskrift

Her får du den bedste bagels opskrift. Der er intet som nybagte hvede bagels på morgenbordet med smeltet smør. Endnu bedre er at de kan pakkes godt ned i en pose og derefter deles og varmes på brødristeren dagen efter.

De klassiske bagels kan også bruges til sandwich fremfor kun som brød på morgenbordet. De er også gode at smøre med pesto og fylde med rucola, nystegt kylling og kalkunbacon og tomat. Du kan fylde dem med dit favoritfyld. Du kan også prøve at lave vores Chili Cheese Bagels som også egner sig godt til en god sandwich. Vi lavede denne sandwich med dem med fyld af Carrot Cream Cheese.

Hvor langtid kan de holde sig gode?

Det er sådan med bagels, at de jo skal koges inden bagning. Kogningen gør, at de får en lidt sej hinde som hjælper med at holde formen på dem. Det gør også, at holdbarheden mindskes på dem. De kan derfor synes lidt hårde allerede dagen efter, men efter en tur på brødristeren, så er de super fine. De kan holde sig ved stuetemperatur i en lukket pose i 2-3 dage.

Kan de fryses ned?

Ja, de kan sagtens fryses ned. Vi anbefaler at fryse dem ned efter de er bagt og nedkølet. Så er de fine at tage op og lune i ovnen. Så er de friske og stadig svampede.

bagels bagels bagels bagels
klassiske

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi er mere aktive og du med garanti vil modtage daglig mad inspiration. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Kan man supplere med noget grahamsmel eller korn i selve dejen? Så de bliver sundere? Er der et godt forslag til dette?

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag