Bamseboller
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
1 time og 45 minutterSamlet tid
2 timer og 5 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på bløde bamseboller, som er saftige og på ingen måde tørre. De her bamseboller er de perfekte hvide fødselsdagsboller, eftermiddagsboller osv.
Ingrediensliste
- 5 dl. mælk
- 25 g. gær
- 1 dl. raps- eller solsikkeolie
- 1 tsk. salt
- 4 spsk. sukker
- 850 g. hvedemel
Fremgangsmåde
- Mælk lunes i en gryde eller i mikroovnen, så det bliver lillefingervarmt.
- Mælk hældes over i en skål og herefter tilsættes gær, som røres ud.
- Olie, salt og sukker tilsættes.
- Mel tilsættes lidt efter lidt imens der æltes. Æltes til du har en glat og smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
- Dejen deles i 15-20 stykker, som formes til boller.
- Placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, hvorefter de hæver i 2 timer et lunt sted.
- Bollerne pensles forsigtigt (pas på du ikke punkterer hævningen) med sammenpisket æg og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme i cirka 10-15 min. Hold øje med dem efter 10 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
- Afkøles på en bagerist.
Opskrift på bamseboller
Bamseboller er bløde, hvide hvedeboller, som er perfekte som fødselsdagsboller eller eftermiddagsboller. Den her opskrift giver de bedste boller, som er bløde og på ingen måde tørre. Og som du måske kan læse i opskriften, så lader vi kun bollerne hæve én gang. Vi synes, at de på den måde bliver bedst og så er det også super nemt.
Bløde bamseboller
Så hvis du mangler en opskrift på de blødeste og lækreste bamseboller, så er det denne opskrift du skal prøve. Du får virkelig en lækker bolle med en saftig krumme, som på ingen måde er tør. Det er også vigtigt, når du ælter dejen sammen, at den gerne må være lidt klistret. Så plejer vi at hælde den ud på bordet og drysse lidt mel på dejen og på hænderne. Så er den nemlig nem at forme uden, at man tilsætter en masse ekstra mel.
Kan jeg bruge andet end olie?
Hvis du ikke har olie eller hvis du ikke har lyst til at bruge olie, så kan det sagtens erstattes af smør. I stedet for 1 dl. olie, så smelter du blot 100 g. smør og tilsætter. De bliver stadig super lækre og svampede.
Kan jeg fryse bamseboller?
Du kan sagtens fryse bollerne. Hvis vi skal bruge dem til fødselsdag eller eftermiddagskaffe og vi ikke har tid til at bage dem på den pågældende dag, så bager vi dem ofte dagen inden. Så fryses de ned i fryseposer og tages blot op 4 timer inden de skal bruges. Giv dem en hurtig tur i ovnen ved 190 grader varmluft, så er de som nybagte.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Kommentarer
Kan man erstatte sukkeret med noget andet?
Hej,
Honning, akaciehonning eller andet sødning 🙂
Kh
Så lækre boller! Har bagt dem så mange gange nu, og de får altid ros! Eneste ulempe er, at de kun er godt når de er nybagte – dagen efter er de så tørre at jeg ender med at smide resterne ud. Mon jeg gør noget forkert?
Hej Dina,
Nej, de er bedst, når de er nybagte. Det er meget svært at få dem til at holde sig ligeså svampede og bløde dage efter, da der jo ikke er tilsætningsstoffer i.
Du kan evt. bytte lidt af mælken ud med et surmælksprodukt som creme fraiche, skyr eller lignende. Det kan godt gøre dem mindre tørre dagen efter, men de vil stadig være bedst på dagen de er bagt.
Kh
Hej,
Jeg kan se, at I i forlængelse af opskriften skriver, at man skal bruge 100 g smør som erstatning til olien, men i kommentarfeltet skriver I 150 gram. Hvad skal man gå ud fra? 🙂
Hej,
Vi ville bruge 100 g. smør som erstatning for olien 🙂
Kh
Tuuusind tak for sharing ☺️
Super opskrift (simpel) & fik læst mig til det var ok at bytte olien ud med smør, såå dét fik den her.
Samt lidt chokoknapper fra skabet huhu.
Såå der i hvert fald varmet lidt op, før vi rammer den store “bage”•mrd herhjemme 😃
Vi glæder os i hvert fald.
& go glædelig (snart) jul ☺️🎄
Hej,
Det er vi så glade for at høre! Og god jul til dig også <3
Kh
Kan de laves uden røremaskine?
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Har netop lavet dem for første gang. Fulgte opskriften slavisk og æltede i hånden – de blev præcis ligeså gode, som jeg havde håbet. Mor er glad (de var til hendes fødselsdag) og så er alle glade🙂 var efter at have læst opskriften lidt i tvivl om, hvorvidt de skulle bages i ‘almindelig’ ovn, eller ‘varmluft’, men I skrev varmluft i kommentarerne, så sådan blev det.
Skal helt afgjort snart bage dem igen.
Dejligt at høre :-)!
Hvad kan man have gjort galt når bollerne bliver flade
Hej,
Var de fine inden hævning? Fordi så lyder det som om, at hævningen er punkteret under pensling. Det har vi hørt fra flere. Fælles for dem er, at de bruger en pensel, som er for stiv i det 🙂 Vi kan anbefale en blød silikonepensel og så at være forsigtig.
Kh
Kan man koldhæve dem?
Hej,
Ja sagtens. Mindre gær og så på køl natten over <3
Kh
Hej,
Hvilken hastighed kører i på køkkenmaskinen ved æltningen og i hvor lang tid? Min dej bliver nemlig ikke smidig…
Mvh Mette
Hej Mette,
Hvordan er din dej så? Vi ælter i ca. 5-7 minutter ved middel hastighed og kører op på den hurtigste hastighed til sidst, så den slipper skålen 🙂
Kh
Hej,
I opskriften fremgår det at der skal bruges over- og undervarme. Nu har jeg lige siddet og læst kommentarer igennem, og der bliver der spurgt om i bruger varmluft eller alm. ovn og der svare i varmluft. Hvad skal man gå efter? 🙂
Hej Jane,
Vi har ændret til over- og undervarme, da vi synes det giver et bedre resultat 🙂
Kh
Kan man tilføje chokolade og lave dem til chokoladeboller?
Hej,
Ja sagtens 🙂
Kh
Kan man lave disse boller uden gær? 🙂
Hej,
Nej desværre ikke. Så skal du lave scones i stedet 🙂
Kh
Hejsa…
Kan jeg bruge kærnemælk i stedet for alm mælk til bamsebollerne?
Jeg står nemlig med næsten 1 hel liter kærnemælk, efter jeg bagte jeres lækre chokoladekage med daim i går 🤤
For så tænkte jeg at jeg ville bage en dobbelt portion bamseboller, og så bruge det kærnemælk jeg har og så bare tilføje en lille smule alm mælk?
Er der noget jeg ellers skal være opmærksom på når jeg laver om i opskriften?
Hej,
Det kan du sagtens. Det vil de kun blive bedre af <3
Kh
Kan man bruge vand eller kærnemælk, hvis man ikke lige har mælk hjemme?😊
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Hej 🙂
Skal de hæve i 2 timer? Eller ville man kunne nøjes med mindre 🙂
Hej Marlene,
Du kan godt nøjes med mindre tid, hvis de hæver et lunt sted. Du kan selv bedømme størrelsen for hvornår du synes, at de er luftige nok 🙂
Kh
Skulle købe gær men de havde kun tørgær hvilket jeg tænker sagtens kan bruges.
Men kan dejen godt laves dagen inden man skal bruge den også bage dem dagen efter?
Hej,
Ja det kan du godt. Så skal du blot bruge mindre gær og koldhæve dejen natten over i køleskabet 🙂
Kh
Kan man bruge tør gær
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Verdens blødeste bamseboller vi har fået herhjemme. Herhjemme får vi bamseboller hver weeekendt .
Børne elsker dem ,og kan spises uden smør .
Dejligt at høre!
Kh
Godaften 🙂
Kan man bruge Kærnemælk isted for mælk?
KH Marianne 🙂
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Hej Katja,
Ja, vi optimerer og forbedrer løbende opskrifterne, hvorfor de kan ændre sig 🙂
Kh
Hej
Kan denne opskrift erstattes af hvid fuldkorns mel? ?
Hej,
Du kan erstatte noget af det almindelige mel med det 🙂
Kh
Virkelig lækre boller. Dog blev det til 16 STORE boller. Så næste gang vil jeg prøve at lave 20-22 stk. det er der rigeligt dej til.
Hej Charlotte,
Dejligt de faldt i god jord. Og ja, man kan jo lave præcis den størrelse man har lyst til :).
KH
Kan man bruge becel i stedet for smør/olie?
Hej,
Ja 🙂
Kh
Hvordan undgår I at viskestykket hænger i bollerne? Jeg havde gjort viskestykket lidt vådt men det hang stadig i. Havde godt nok sat bagepladen oven på radiatoren. Kan det være for varmt?
Hej,
Viskestykket skal være helt tørt ellers risikerer du, at det hænger i bollerne.
Kh
Kan man erstatte noget af hvedemelet med en anden salgs mel? Fx fuldkorns hvedemel ?
Hej Signe,
Du kan godt erstatte noget af hvedemelet med en grovere variant. Vi kan anbefale grahamsmel eller speltmel 🙂
KH
Hvor længe kan disse boller holde sig? Jeg bager dem på fredag, kan de så holde sig både lørdag og søndag også?
Hej Anette,
De er selvfølgelig bedst på dagen, men hvis de bages fredag aften, så er de også fine lørdag. Hvis de skal bruges søndag, så ville jeg fryse dem ned inden 🙂
Kh
Jeg er ved at bage disse boller for 3 gang, de er endnu ikke fejlet. blir luftige, hæver enormt, falder ikke sammen og så bruger jeg 700g mel og ælter i hånden på bordet.
sidst jeg bagte dem penslede jeg med smeltet smør og de er de bedste jeg endnu har fået i DK.
de holdte sig enormt gode i en pose på køkken bordet på 4 dagen var jeg i chok over at de endnu ku spises. de var stadig super gode og luftige.
Hej Kathleen,
Sikke en skøn kommentar! Det er vi så glade for at høre <3
Kh
Jeg har lige bagt jeres lækre bamseboller?? Alt gik lige efter bogen, de hævede helt vildt, blev kæmpe store og luftige, men da jeg skulle pensle dem, faldt de sammen og hævede desværre ikke op igen inde i ovnen, så vi fik flade men gode boller.
Hvad gør I? Aldrig har jeg penslet så forsigtigt, så ved ikke hvad jeg skal gøre næste gang?
Hilsen en stor fan
Hej Christina,
Du kan evt. pensle dem inden hævning eller helt lade være med at pensle dem. Vi har aldrig oplevet, at de er faldet sammen ved pensling, men tænker også, at det kan have noget at gøre med den pensel man bruger (i forhold til hvor meget tryk den lægger på).
Kh
Når der står, de skal hæve et lunt sted? Hvor tænker I det er henne bedst? 🙂
Hej Caroline,
Eksempelvis i solen, ved en radiator eller et sted med gulvvarme. Selvfølgelig tildækket med et viskestykke ?
Det giver uden tvivl det bedste resultat.
Kh
Hej med jer. Jeg har rest sødmælksyoghurt, efter jeg har bagt jeres pizzasnegle og pølsehorn. Er det muligt at jeg kan bruge resten af den yoghurt, i stedet for mælk?
Mvh. Karina
Hejsa,
Det kan du sagtens! Tilføj lidt mælk eller vand, så det bliver lidt tyndere 🙂
Kh
Hej.
SKAL der alt det sukker i?
4 spsk er da en del….
Hej Anne,
Du putter bare mindre i, hvis du ikke er til en så sød bolle 😀
Kh
Hej,
Super lækre boller, fik bagt dem efter ret lang tid og må indrømme at de blev alt for perfekte! Dog har jeg et spørgsmål omkring hvorvidt jeg kan gøre dem varme/lune igen, er det så bare ind i ovnen igen og give dem evt. 5 minutter? Eller skal/kan de spises dagen efter også uden nogen form for opvarming? ☺️
Bedste hilsner
Zilla
Hej Selina,
Det lyder bare godt. Dejligt at de faldt i god jord 🙂
Vi vil lige, som du selv siger, lune dem i ovnen i 3-5 minutter.
Kh
Hej
jeg har lavet de her boller 2 gange nu, de smager mega godt.
men jeg har problemer med at få dem til at hæve og være luftige
Hej Pernille,
For det første, så er det vigtigt at mælken ikke er kogende eller alt for varm, når det blandes med gær, ellers bliver gæren slået ihjel. For det andet, så er det også vigtigt, at bollerne hæver et lunt sted, især i denne tid, hvor der er koldt.
Kh
Hej,
Min lille søn på 9 mdr er vild med dem her!
Jeg vil bage en stor portion og smide lidt i fryseren – men optøning varende 4 timer, kan det gøres hurtigere ?
Eventuelt i mikroovnen, eller andet ?
Sådan en lille fyr er ikke ret god til, at give en “Jeg er sulten snart”-varsel .. 🙂
På forhånd tak,
– Maria
Hej Maria,
Skønt at høre, at I er vilde med dem!
Hvis det skal gå hurtigt, så plejer vi at smide dem på brødristeren. Eller hvis de lægges et lunt sted, så plejer det også at gå hurtigt. Så når de er halvt tøet op, så får de lige en tur på brødristeren eller en hurtig tur i ovnen 🙂
KH
Er der forskel på hvilken mælk man bruger? ?
Hej,
Hvis du bruger sødmælk, så bliver de en smule sødere end hvis du eksempelvis bruger minimælk eller skummetmælk 🙂
Kh
Kan man tilføje rosiner, og hvor mange gram vil I så tilføje?
Hej Niclas,
Det kan du sagtens. Ville nok tilføje 50-100 g. 🙂
Kh
Er det muligt at lave dejen aften før?
hvis ja, skal man så tage det ud af køleskabet i god tid, så det ikke er helt koldt når de skal bages? 😀
Hej Naija
Vi har ikke prøvet at lave dem koldhævet før. Men vi vil anbefale at du så bruger 10 g. gær istedet for og lader dem hæve mindst 30 minutter inden de bages 😉
God aften til dig!
Hej ?
Super lækre boller ?
Vil lige høre om man kan bruge tørgær istedet for alm. gær? ?
Hej Cathrine,
Det kan du sagtens 😀
Knus
Må de gerne hæve yderligere end den 1,5 time??
Hej Fie,
2 – 2,5 time kan også gå, men ellers så tilsæt mindre gær, hvis de skal hæve længere 😀
Kh
Jeg så engang I havde skrevet om en metode hvor bollerne holdt sig lækre bløde i længere tid. Nu kan jeg ikke finde den på jeres side. Mine børn vil nemlig gerne havde disse boller til morgenmad og madpakke og kan ikke lige bage dem om morgenen.
Hej Marlene,
Det er boller bagt ud fra Tangzhong metoden 🙂 https://mummum.dk/bamseboller-tangzhong-metoden/
Knus
Er det varmluft eller alm ovn, man skal bruge til disse boller?
Hej Anne-Cathrine,
Vi bruger varmluft 🙂
Knus
Hvor lang tid plejer I at give dem i ovnen efter frysning? I skriver man skal tage dem ud ca 4 timer før og i ovnen ved 190 grader.
Hilsen en som aldrig har bagt boller før, men som skal bage boller til 60 mennesker om 14 dage
Hej Malene,
Vi plejer blot lige at give dem 5 minutter, så de bliver lune 🙂
Held og lykke med bagningen!
Kh
Hej med jer ?
Jeg har netop taget disse boller ud af ovnen, og de er supergode. Men er det noget specielt mel, I bruger, siden I kun har brug for 700 gram?
Jeg er en vildt dårlig bager, og jeg kan godt lide at følge opskrifter (for ellers går det simpelthen galt for mig), men efter at have puttet de 700 gram mel i, hang dejen stadig fast i både bord og hænder og var bestemt ikke klar til at blive formet; det kunne man simpelthen ikke. Jeg måtte putte nok 3-400 gram mere hvedemel i, før de var til at forme… og så bliver jeg SÅ nervøs for, at det skal blive tørt (alt mit bagværk bliver tørt ?)
Så ja, tilbage til spørgsmålet: bruger I noget bestemt mel? Eller en speciel ælteteknik?
Tak for en lækker side med god inspiration ?
Dbh Frederikke
Hej Frederikke
Vi bruger ganske almindelig hvedemel. Ælter du i hånd eller på maskine? Vi har erfaret, at man ofte bruger mindre hvedemel, når dejen æltes på maskine end i hånden. Når den æltes på maskine, så skal den bare æltes længe, for jo mere den bliver æltet, jo stærkere bliver glutennettet og den bliver mindre våd.
Knus
Men vi har lige skrevet 150 g. mere til i opskriften. Det er nemlig ikke alle, som har en maskine og så er 850 g. nok mere passende 🙂
Knus
Hjemme hos mig æltes i hånd; anede simpelthen ikke, at der kunne være forskel på det ? men tak for informationen, så ved jeg det til fremover, hvis jeg tør kaste mig ud i det igen ? har nemlig ikke sådan en maskine. Dbh Frederikke
Skal bollerne ikke dækkes til under hævning?
Hej,
Jo. Vi plejer at lægge et viskestykke over 🙂
Kh
Det var dine kærnemælksboller, jeg afprøvede….
Hej Regina
Så må der være gået noget galt. Vi får altid mindst 16-17 stk. ud af opskriften og vi har bagt dem MANGE gange.
Brugte du alt melet osv? Men dejligt at høre, at de blev gode!
Knus
Jeg har nu afprøvet denne fine opskrift, og de gav lykke. Dog blev der “kun” 10 boller, da jeg vejede de 70g. af pr. bolle.
Men de blev super flotte bamseboller. Tak!
Kh Regina