Brunede kartofler

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de bedste og mest perfekte brunede kartofler. Til andestegen eller flæskestegen skal der altså serveres sukkerbrunede kartofler. Her får du en opskrift, som altid lykkes. De brænder ikke på og bliver helt perfekte.

Ingrediensliste

  • 100 g. sukker
  • 20 g. smør
  • 425 g. kartofler fra glas

Fremgangsmåde

  1. Dræn kartofler og dryp dem af. Sæt dem til side, indtil de skal bruges.
  2. Kom sukker på en pande.
  3. Opvarm panden ved middel varme. Lad sukkeret smelte helt.
  4. Tilsæt så smør og vend det godt rundt i karamellen.
  5. Tilsæt herefter drænede kartofler fra glas og steg dem i 10 minutter.
  6. Tag panden af varmen og server de brunede kartofler til julemaden.
Bedøm denne ret

Opskrift på brunede kartofler opskrift

Her får du en nem opskrift på perfekte brunede kartofler eller brune kartofler, hvad end du kalder dem. Det er tilbehør til flæskestegen og andestegen, som man absolut ikke kan undvære, hvis du spørger os. De er super nemme at lave og kræver ikke mange ingredienser. Når du først har lært at lave dem på denne nemme måde, så bliver det en leg at skulle lave de brunede kartofler til juleaften.

Til de bedste brunede kartofler bruger vi kartofler på glas. Det er nemt, smager godt og så er det sådan vi altid har fået dem. Du kan dog også sagtens selv koge og pille kartofler, hvis du hellere vil det. Men ellers laver vi dem på den klassiske måde med sukker, smør, lidt vand og så selvfølgelig kartoflerne.

Men hvor stammer traditionen om disse kartofler egentlig fra? Det er faktisk en gammel historie, som stammer helt tilbage fra 1800 tallet. Dengang var det dog sukkerbrunede kastanjer man serverede. Men da fattigfolk dengang ikke havde råd til kastanjer, så fandt de i stedet på at lave sukkerbrunede kartofler. Det er også derfor, at de kartofler på glas, man køber, er på størrelse med kastanjer og altså ikke er store kartofler. Så det er altså historien bag de sukkerbrune kartofler.

LÆS OGSÅ: Flæskesteg – sådan steger du en flæskesteg 

Brunede kartofler

Sådan laver du dem step by step

Her har vi samlet en række billeder, som viser hvordan man laver dem step by step. Først smeltes sukker på panden ved middel temperatur. Når sukkeret er smeltet, så tilsætter man lidt smør, som så skal smelte sammen med sukkeret. Du kan også tilsætte en lille smule vand, så du får en tyndere sukkerlage. Så får kartoflerne lov til at suge noget af det til sig, hvilket giver de lækreste kartofler.

sukkerlage til kartofler

brunede kartofler glas

Brunede kartofler glas

Selvom det måske ikke er så anset, så bruger vi altså kartofler fra glas til vores opskrift. Det er sådan vi altid har fået dem og vi synes bare, at de smager så godt. Måske det også hænger sammen med, at det er sådan vi altid har fået dem. Så der er også noget nostalgi bag at lave dem på denne måde. Du kan dog sagtens bruge kogte, pillede kartofler. Så følger du blot samme fremgangsmåde med sukkeret og så tilsætter du blot de kogte kartofler i stedet for dem på glas.

Brunede kartofler

Brunede kartofler med vand

Et lille tip du kan bruge, hvis du vil undgå, at dine kartofler brænder fast er, at tilsætte lidt vand. Når du tilsætter kartoflerne til panden, så tilsætter du også lige lidt vand. På den måde bliver sukkerlagen lidt tyndere og når kartoflerne ligger i den, så suger de den til sig. Det gør også, at du sagtens kan lave kartoflerne i god tid. Lige inden servering, så varmes de op igen i sukkerlagen og voila, så har du altså perfekte brunede uden stress.

Hvor meget skal man regne pr. person?

Det er altid svært at vurdere hvor meget man skal lave pr. person. Men vi plejer at tænke sådan her: Hvilke slags folk er det, som skal spise det? Er det kun voksne eller er der også børn i blandt? Er det ene mænd eller er det en blanding af både mænd og kvinder? Er der børn i blandt, så skal der selvfølgelig ikke laves ligeså meget, som hvis det var ene voksne. Og på samme måde, så spiser mænd også ofte mere end kvinder. Vi plejer at regne med ca. 100-140 g. pr. mand. Det plejer at passe rigtig godt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar