Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Jul / Julesalat
Her finder du opskrifter og inspiration til årets julesalat. Man kan lave så mange lækre julesalater, som passer perfekt til den lettere fede julemad. Vi laver ofte en base af enten rødkål, grønkål eller spidskål, hvorefter vi topper op med frugt, nødder, bær og evt. bagte grøntsager. Gå på opdagelse i vores spændende udvalg af julesalater.
Her finder du alle vores bedste opskrifter på julesalater. Du finder opskrift på julesalat med rødkål, appelsin, grønkål, granatæble, æble, mandler, hasselnødder, valnødder og meget mere. Vi har kombineret alle vinterens lækre frugter og grøntsager, så du kan servere lækre og nemme julesalater til jul og hele vinteren.
Får I salat til juleaften? Vi har indtrykket af, at flere og flere gerne vil have en salat til julemaden. Det er som om, at det lige opvejer det fede mad en smule. Og vi er helt enige! Vi kan også godt lide, at der er et frisk element sammen med den lækre julemad. Det kan være en salat med grønkål eller rødkål som base. Herefter kan den toppes med æbler, appelsiner, granatæble, pærer, vindruer, dadler, figner og nødder i forskellige afskygninger. Vi laver også gerne en dressing, som vi lige vender salaten i. Det kan være en simpel vinaigrette som er lavet på appelsinsaft eller citronsaft og akaciehonning. Når man kombinerer de her forskellige ingredienser, så får du altså ikke bare en smagfuld julesalat men også en virkelig smuk og farverig salat!
Vi kan kun anbefale at lave salater til julefrokosten eller til juleaften. Som sagt, så oplever vi kun positiv respons, når vi serverer det, da de fleste godt kan lide et grønt og frisk element. Du kan vælge at lave en enkelt salat eller måske to salater, så der er lidt at vælge imellem.
Grønkålssalater og rødkålssalater
Dét som de fleste julesalater har til fælles er, at de ofte er lavet på en base af enten grønkål eller rødkål. Vi bruger også gerne rød eller grøn spidskål. Måske du tænker, at du ikke kan fordrage kål, fordi du måske har en idé om, at det har en meget gennemtrængende smag. Det er slet ikke tilfældet. Faktisk synes vi, at kål har en meget neutral smag. Især spidskål. Det er super sprødt og har samtidig en meget neutral smag. Derfor er det godt som base i salater og vendt i en god dressing. Grønkål har en lidt kraftigere smag og smager måske lidt mere ‘grønt’. Når vi bruger det i salater, så masserer vi gerne kålen med noget dressing eller noget saft fra en appelsin. Det ‘bløder’ kålen en smule op og gør den knap så kraftig. Om du bruger den ene eller den anden form for kål er op til dig selv. Du kan også bruge dem i kombination med hinanden. Vi er ret glade for at bruge grønkål og rødt spidskål, da det bare giver de absolut smukkeste og mest farverige salater. I dag kan man også købe blandt andet grønkål på pose. Det gør det ekstra nemt at lave lækre og nemme grønkålssalater.
Bruger du rødkål og almindelig kål til dine salater, så sørg for at snitte det meget fint. Brug måske et mandolinjern eller en skarp kniv, så du kan skære det meget fint. Almindelig rødkål og kål er nemlig mere groft i det end spidskål. Derfor synes vi det er mest lækkert, hvis det bliver snittet meget fint, så stykkerne ikke virke så grove.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.