Hokkaidosuppe

Opskrift på hokkaidosuppe med chili og flødeost
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en nem hokkaidosuppe. Det er den bedste græskarsuppe serveret med creme fraiche, ristede græskarkerner og æbler.

Ingrediensliste

  • 2 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk. frisk chili
  • 260 g. kartoffel
  • 400 g. hokkaidogræskar
  • 150 g. gulerod
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 6 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 100 g. naturel flødeost
  • salt/peber
  • Toppings

  • 0,5 bundt frisk persille
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 60 g. græskarkerner
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt
  • 2 stk. æble
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. akaciehonning

Fremgangsmåde

  1. Skær løg, hvidløg og chili (hvis suppen ikke skal være alt for stærk, så sørg for at fjerne nogle af kernerne fra din chili) i mindre stykker.
  2. Skræl kartofler, gulerødder og hokkaidogræskar. Skær dem i mindre stykker på 2-3 cm.
  3. I en stor gryde tilsættes 2-3 spsk. olie.
  4. Herefter tilsættes løg, hvidløg og chili. Lad det sautere 1 min.
  5. Tilsæt stødt spidskommen, kartofler, hokkaido og gulerødder.
  6. Rør det hele godt rundt.
  7. Tilsæt herefter 1 grøntsagsbouillonterning og vand, så det dækker 2/3 del af grøntsagerne (det er altid bedre at have for lidt vand end for meget).
  8. Lad det hele simre ved lav/middel varme, indtil grøntsagerne er helt møre.
  9. Tilsæt naturel flødeost og blend det hele sammen med en stavblender, så du får en ensartet suppe. Smag til med salt og peber.
  10. Skræl æbler og fjern kernehus. Skær i tern. Vend æbletern med citronsaft og akaciehonning. Anret i en skål.
  11. Server med en klat kold creme fraiche, hakket frisk persille, ristede græskarkerner og æbler.

Ristede græskarkerner

  1. Tilsæt olie til en pande og lad det blive varmt.
  2. Tilsæt dine græskarkerner og rør dem godt rundt, indtil de begynder at “poppe”.
  3. Sluk for varmen og drys med lidt salt.
  4. Lad dine græskarkerner afdryppe på fedtsugende papir som køkkenrulle.
  5. Nyd dine ristede græskarkerner oven på supper eller som en sund snack.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars kokkekniv

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars pande

Køb her

Bosch stavblender

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på hokkaidosuppe med chili og flødeost

Her får du vores bedste opskrift på en cremet og lækker hokkaidosuppe med chili og flødeost. Vi har toppet denne græskarsuppe med ristede græskarkerner, en klat creme fraiche og friske æbletern. Det er en virkelig lækker suppe, som er én af vores absolut favoritter her i efteråret. Man kan også sagtens tilføje lidt ristede bacontern. Det ville absolut ikke gøre retten dårligere!

LÆS OGSÅ: Sund broccolisuppe

Opskrift på hokkaidosuppe med chili og flødeost

Græskarsuppe med chili

Vi elsker denne græskarsuppe med chili, som får masser af varme fra den stærke chili. Vi bruger frisk chili og spidskommen, som giver masser af smag til suppen. Derudover så tilsætter vi lidt naturel flødeost for at gøre den super cremet. Det kan du dog også sagtens erstatte med madlavningsfløde, piskefløde eller havrefløde, hvis den skal være vegansk også.

På toppen har vi græskarkerner, som er ristet i olie og salt. Det gør græskarkernerne super sprøde og lækre. Derudover har vi en klat creme fraiche i og æbletern, som er vendt i lidt citronsaft og akaciehonning. Det er altså en sund, lækker og mættende suppe, som er nem at lave.

Opskrift på hokkaidosuppe med chili og flødeost

Suppe med græskar

Hokkaido græskar kan bruges til mange ting. Vi bruger det oftest til suppe, men du kan også bruge det til at bage lækre kager. Både sunde og usunde. Prøv blandt andet vores opskrift på sunde græskarmuffins, som du finder lige her.

Vi håber, at du har lyst til at prøve den her suppe med græskar. Det er vores absolut yndlings opskrift på græskarsuppe, da den er så cremet og lækker. Husk også at toppe den med de ristede græskarkerner og lidt friske æbler. Det er altså en nem og sund aftensmad.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar