Lækre hverdagsopskrifter

Moussaka med kartofler og oksekød

Moussaka med kartofler og oksekød
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på moussaka med kartofler, oksekød og aubergine. En lækker hverdagsret, som er et hit hos både børn og voksne.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g. hakket oksekød
  • 2,5 dl. rødvin
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 40 g. tomatpure
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt/peber
  • Fyld

  • 1 stk. aubergine
  • 400 g. kartoffel
  • Mornaysauce

  • 50 g. smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 5 dl. mælk
  • 125 g. frisk mozzarella
  • 1 tsk. stødt muskatnød
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Opvarm en gryde med smør eller olie.
  3. Svits løg og hvidløg til de er bløde. Tilsæt herefter alle krydderierne og tomatpure og brænd det lidt af.
  4. Tilsæt hakket oksekød og lad det stege til det har fået farve over det hele.
  5. Tilsæt nu rødvin.
  6. Lad alkoholen fra rødvinen fordampe i et par minutter og tilsæt så hakkede tomater på dåse og smuldr bouillonterningen i.
  7. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  8. Lad kødsaucen simre i 15 minutter ved lav varme.
  9. I mellemtiden skæres bagekartofler og aubergine i 3 millimeter tynde skiver.
  10. Varm en pande op med smør eller olie. Steg hurtigt aubergineskiverne af for at trække så meget væske ud af dem som muligt. Tag dem af panden og læg dem til side.
  11. I en lille gryde smeltes smør til mornaysaucen. Når det er smeltet tilsættes hvedemel og der piskes godt. Tilsæt derefter lidt mælk ad gangen og pisk godt rundt, så saucen bliver fri for klumper.
  12. Tilsæt muskatnød og smag til med salt.
  13. Riv mozzarella i mindre stykker og tilsæt det til saucen. Lad det smelte under omrøring.
  14. Smør et ildfast fad med olie eller smør.
  15. Fordel kødsaucen i bunden. Kom nu kødsauce i bunden efterfulgt af et lag kartoffel- og aubergineskiver. Gentag indtil alt kødsauce og grøntsagerne er brugte.
  16. Slut til sidst af med mornaysauce på toppen.
  17. Bag fadet i ovnen i ca. 40-45 minutter til kartoflerne er møre.
  18. Tag fadet ud af ovnen og lad retten sætte sig 5 minutter inden servering.

Bedøm denne ret

Opskrift på moussaka med kartofler og oksekød

Sådan en omgang græsk moussaka med kartofler og oksekød går man aldrig galt i byen med. Det er en skøn og også undervurderet hverdagsret, som plejer at være et stort hit ved både børn og voksne. Den minder på mange måder om lasagne, da den også bygges op i lag. I stedet for lasagneplader, så bruges der blot kartofler og aubergine. Det hele sluttes desuden også af med en cremet mornaysauce. Den kan man købe færdiglavet eller lave selv, hvis man har god tid. Vi må indrømme, at vi har gjort begge dele – og begge dele er super lækkert. Men nogle gange er tiden der bare ikke til en hjemmelavet udgave og så er det altså helt okay at bruge en færdiglavet.

LÆS OGSÅ: Lasagnette

Moussaka med kartofler og oksekød

Græsk moussaka

Den helt traditionelle udgave af græsk moussaka laves med kødsauce, kartofler, aubergine og mornaysauce. Det er en skøn kombination! Du kan dog sagtens udelade aubergine, hvis du har kræsne børn. Desuden kan du også sagtens tilføje revet gulerod eller andre grøntsager til selve kødsaucen. Det er en super måde at tilføje lidt skjulte grøntsager uden det kan smages i retten.

Kan rester af moussakaen fryses?
Ja, du kan sagtens fryse rester ned. Når den varmes op igen, så anbefaler vi, at du ligger noget staniol over fadet, så du undgår, at den bliver alt for tør på toppen.

Kan I anbefale en salat at servere til?
Skal man køre det græske tema helt ud, så kan vi især anbefale den her græske salat at servere som tilbehør til retten.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag