Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Aftensmad / Tilberedning af fisk / Laks på pande
Nemme og lækre opskrifter på laks tilberedt på pande. Du får en sprød og lækker laksefilet, som smelter på tungen. Det er nemt og hurtigt at tilberede laksefilet på pande og mulighederne er mange. Server med pasta eller en lækker salat til.
For at gøre det nemt for dig, så har vi her samlet alle vores opskrifter på laks på pande. Det er laksefilet, som er tilberedt på pande og mulighederne er altså mange. Det kunne være et simpelt stykke pandestegt laks, men det kunne også være en lækker pastaret med laks i en cremet sauce. Laks er sådan et nemt stykke fisk at tilberede på pande og vi kan kun anbefale dig at prøve det af.
Når laksen steges på pande, så får du en sprød og smagfuld stegeskorpe, som vi personligt selv er vilde med. Det giver masser af smag og kræver kun få ingredienser at få en smagfuld laksefilet. Hver uge er vi så heldige, at der er en lokal fiskebil, hvor vi kan købe den bedste, friske laks. Når man kan få fat i så god fisk, så er det slet ikke svært at komme fisk på menuen 2 gange om ugen. En af vores favoritter med laksefileten er nok at bruge den i en pastaret eller blot pandestege den og så servere med noget lækkert tilbehør til.
Som sagt, så er pandestegt laks smagfuldt og virkelig lækkert. Det er slet ikke en svær kunst at tilberede sådan et stykke med et godt resultat. Vi synes det er meget nemmere at stege laksefilet end en rød bøf. Når man pandesteger laksen, så steges den først med skindsiden nedad. På den måde bliver skindet sprødt. Herefter vendes fisken og den steges på den anden side. Man kan nærmest se på laksen hvornår den er færdig, fordi farven skifter til sådan en lys rosa farve og man kan se de hvide affaldsstoffer, der kommer ud.
Når den pandesteges, så kan man vælge en simpel tilberedning, men man kan også marinere laksen, så den får endnu mere smag. Her elsker vi at få inspiration fra det asiatiske køkken, som har nogle spændende smagskombinationer af saucer og krydderier ift. Laks. Vi laver blandt andet ofte en marinade på sojasauce, brun farin, frisk ingefær og hvidløg. Det giver en anden karakter til fisken, hvilket også er rigtig godt.
Man skal ikke undervurdere laksefilet på pande. Det er så godt og som sagt, så kræver det ikke mange ingredienser eller at man er en mesterkok i køkkenet. Så hvis du ikke er så vant i et køkken, så kan du altså roligt kaste dig ud i laksefilet på pande. Ellers kan vi anbefale dig at prøve det i en pastaret, hvor laksen skæres i mindre stykker.
Laksefilet kan nemlig sagtens være nem hverdagsmad med få ingredienser og kort tilberedningstid. Så hvis fantasien ikke rækker til hvad du skal finde på med laks, så håber vi, at du kan finde et godt skud inspiration her. Det her er i hvert fald opskrifter og retter med laksefilet på pande, som vi selv er glade for. Og som vi laver igen og igen. Det er også et stykke fisk, som er nemt at tilpasse årstiden og de grøntsager, som er i sæson.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.